Styrk den internationale solidaritet

Globalisering bliver tit i den offentlige debat brugt som den uundgåelige udvikling, hvor virksomheder og arbejde flyttes rundt på kloden afhængig af, hvor arbejdskraften er billigst og arbejdsforholdene dårligst. Store multinationale koncerner, som Nike, Disney og McDonalds, er blandt de store skurke, der misbruger arbejdere under slavelignende forhold. Og så er det synd, at globaliserings-spillet forstyrrer den danske idyl og de gode danske virksomheder.

Men dette billede er ikke dækkende for, hvordan virkeligheden ser ud. Danske virksomheder holder sig på ingen måde tilbage, når det handler om at udbytte arbejdskraft overalt på kloden, til gavn for ejernes profit.

Bare eksemplerne fra de seneste par år underbygger denne påstand.

ISS har fået en topplacering på den sorte liste, som baserer sig på den asiatiske menneskerettigheds organisation, HMAC´s opgørelse over virksomheder, der har placeret sig i frihandelszoner. Group4/Falck har i årevis været i konflikt vagtfolk, som arbejdede for datterselskabet, Wackenhut.

A.P.Møller-Mærsk har flere sager på halsen. Da Mærsk Medical flyttede en del af produktionen til Malaysia, gennem et opkøb af Unomedical, betød det samtidigt angreb på nogle af de malaysiske arbejderes rettigheder. Det var så drastiske angreb, at arbejderne strejkede og forlangte retten til at organisere sig. Men Mærsk´ benhårde arbejdsgiverprofil kom for alvor ud i lyset ved ikke blot at afvise alle krav om faglige rettigheder, men samtidigt også at fyre de mest aktive i strejken. De malaysiske arbejdere og deres fagforening (som Mærsk ikke ville anerkende) kæmpede i årevis for faglige rettigheder, uden nogen som helst forståelse fra Mærsk. Når fagforeningen og andre fremhævede, at det var en klokkeklar overtrædelse af ILO konventionerne om organisationsret, henholdt Mærsk sig til, at de overholdt Malaysisk lovgivning. Her er det nok værd at bide mærke i, at netop Malaysia har en ekstremt arbejder- og fagforeningsfjendsk lovgivning – ikke mindst den såkaldte ISA-lov (International Security Act), som bruges til at indespærre menneskerettighedsforkæmpere og faglige ledere uden retssag. Som et meget sigende punktum i sagen lykkedes det faktisk de ansatte på Unomedical at vinde kampen for faglige rettigheder i sommers. Vel at mærke efter, at Mærsk havde trukket sig ud af virksomheden.

Aktuelt er Mærsk blandet ind i en ny kamp mod faglige rettigheder. En kamp mod de chauffører, som arbejder på Mærsk terminaler i USA´s havne. Mærsk er det dominerende firma i søtransporten til og fra USA gennem firmaet Mærsk Sealand, og tilsvarende dominerende i havnene gennem selskabet APM Terminals. Deres monopol i de fleste havne bruger de til benhårdt at diktere kontrakter med chaufførerne og forhindre, at de organisere sig i fagforeningen, Teamsters. Også i USA henholder Mærsk sig til, at de her overholder den nationale lovgivning. USA udmærker sig ved ikke at have skrevet under på de omtalte ILO konventioner, og i forhold til faglige rettigheder må landet betegnes som en bananrepublik. Der er derfor udsigt til endnu en lang og sej kamp for en gruppe arbejdere mod Mærsk, som repræsentant for arbejdsgivernes globale profitjagt.

I kampen på Unomedical var en væsentlig faktor, at der i Danmark blev organiseret et omfattende solidaritetsarbejde – med udgangspunkt i AIF og KAD. Det var med til at støtte arbejderne i Malaysia, så de ikke blev tvunget til at opgive kampen i det lange forløb.

Det solidaritetsarbejde skal gentages i forhold til de amerikanske havne-chauffører. Protester fra danske fagforeninger mv. og pengeindsamling til chaufførerne vil være et godt rygstød i deres kamp. En sådan solidaritetskampagne kan organiseres af den faglige venstrefløj. Det er i det hele taget en god indgang til, hvordan fagbevægelsen kan forholde sig aktivt til globaliseringen.

Virksomhederne – også de danske – arbejder globalt for maksimal profit. Modsvaret må være solidaritet på tværs af landegrænserne for grundlæggende faglige rettigheder og ordentlige arbejdsforhold.

SAP´s forretningsudvalg den 15. oktober 2004