STOP Fogh, Tørnæs & co. NU

Tirsdag inden for murene på Christiansborg. Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbnede den nye folketingssamling. En åbningstale, der primært var et oplæg til klassesamarbejde – til et samarbejde, som skal gøre oppositionen endnu mere tandløs, end den er i forvejen. Det er jo ikke et uoverkommeligt projekt for regeringen. Ikke mindst det største arbejderparti, Socialdemokraterne, dyrker det parlamentariske klassesamarbejde som en yndlingsbeskæftigelse.

Formålet for regeringen er klart nok at bruge tiden frem til det kommende valg til at afvæbne oppositionen, og dermed bane vejen for en fornyet fireårsperiode for VK-regeringen. Situationen er da også den, at regeringen allerede har søsat det næste store ideologiske projekt i retning af minimalstaten og øgede profitmuligheder for privatkapitalen.

Med stemmer fra Dansk Folkeparti er strukturreformen vedtaget, og lovgivningen vil komme på plads inden sommeren 2005. Strukturreformen handler først og fremmest om at give en saltvandsindsprøjtning til udliciteringer og markedsgørelse af den offentlige sektor. Regeringen har som et erklæret mål, at større enheder skal fremme privatisering og udlicitering. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, sagde det helt åbent i Ugebrevet A4 den 3. maj 2004: »Det er klart, at vi gerne vil have kommuner, der er store nok til at udbyde opgaver. I dag er kommunerne ikke store nok til at skabe interesse blandt private leverandører. Det forsøger vores udspil i høj grad at ændre.«

Anders Foghs oplæg til udvidet klassesamarbejde er samtidig en sikkerhedsventil, som vil kunne lægge ansvaret for et valg før tid over på oppositionspartierne, hvis de ikke »tager imod den udstrakte hånd«.

Tirsdag uden for murerne på Christiansborg Slotsplads. Mere end 35.000 gymnasieelever, folkeskoleelever, lærlinge, handelsskoleelever og universitetsstuderende demonstrerer mod regeringens nedskæringer på uddannelserne og for reelle forbedringer. Samtidig demonstrerer 15.000 uddannelsessøgende i Århus, 2.000 i Odense, 1.500 i Ålborg, 1.500 i Randers 1.000 i Viborg og 5.000 i Esbjerg.

De uddannelsessøgende siger STOP NU og kræver:

• Stop nedskæringerne nu – invester i uddannelse

• Kvote 2-optag skal udvikles – ikke afvikles

• Praktikplads til alle – garanti for uddannelse

• Alle elever og studerende under arbejdsmiljølovgivningen

• Lige muligheder for uddannelse – fjern brugerbetaling og bogmoms

• Nationalt loft på klassestørrelsen

• En SU til at leve af

• Bredt udbud af uddannelser

• Forsvar elev- og studenterdemokratiet.

De unge har gennemskuet en regering, som siger ét og gør noget andet. Som omtaler uddannelse som Danmarks råstof, samtidig med at den skærer ned for at kunne give skattelettelser til de rige og åbne for markedsgørelse også på uddannelsesområdet.

Disse unge bliver ikke mødt med en fremstrakt hånd af rigmandsregeringen. De bliver mødt af en arrogant og provokerende undervisningsminister, Ulla Tørnæs. Hendes eneste budskab til de 35.000 på slotspladsen var, at de »aktionerer på baggrund af misinformationer«.

Hendes påstand om, at regeringen ikke har skåret ned på uddannelserne, men tværtimod givet 3,5 mia. ekstra, klinger hult i luften over slotspladsen. Undervisningsministeren er helt alene i verden med denne påstand. Alle andre, inkl. Kommunernes Landsforening, er enige om, at der er skåret ned.

De unge aktionerende har da også kun ét svar til Ulla Tørnæs. Et råbekor, hvor 30.000 stemmer stiller spørgsmålet: Hvor er vores penge? De mærker det jo i dagligdagen. Flere i klasserne, forældede undervisningsmaterialer, mindre indflydelse, elendigt arbejdsmiljø, fjernelse af skolepraktikken osv.

Når »folket« (her de uddannelsessøgende) aktionerer for deres interesser og mod rigmandsregeringen, så krakelerer facaden af klassesamarbejde og pæne miner til slet spil. Så kommer regeringens sande ansigt frem, symboliseret på værst tænkelig vis af den arrogante Ulla Tørnæs.

Det viser vejen frem i målsætningen om at få udstillet VK-regeringens klassepolitik og få den væltet hurtigst muligt. Folkelige aktioner, demonstrationer osv. er vejen frem. De uddannelsessøgende har fat i den lange ende. Fortsatte aktioner kombineret med initiativer for at få andre grupper med kan blive de afgørende pinde til regeringens ligkiste.

Der er endnu lang vej igen, hvilket illustreres af den totalt mislykkede faglige aktionsdag den 2. oktober. Fagbevægelsen må lade sig inspirere af de uddannelsessøgende, som har bygget et fællesskab op på tværs af uddannelsesniveauerne, og som ikke lader sig nøje med tandløse og uambitiøse småaktiviteter. I denne uge har aktionerne udviklet sig til undervisningsstrejker, skolebesættelser og massedemonstrationer. Radikale kampskridt, som fagbevægelsen må lade sig inspirere af.

Samtidig sender aktionerne også et signal til Socialdemokraterne og de andre oppositionspartier om at holde sig væk fra samarbejde med regeringen. Oppositionen må i stedet samles om et politisk alternativ, som også giver svar på, hvordan STOP NU-bevægelsens krav kan opfyldes. Ikke mindst spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, så det ikke blot bliver andre udsatte grupper, der kommer til at betale. Her er det lige for at pege på, at de multinationale firmaer skal betale skat, at tropperne skal hjem fra Irak, og brandbeskatning af de rige.

Af Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 8. oktober 2004