Europæiske arbejdsgivere på krigsstien

Uden at vi vil beskyldes for at nære sympati for Jehovas Vidner, må vi alligevel gøre brug af opråbet: Vågn op! Opråbet er møntet på den europæiske arbejderbevægelse, som står overfor en kæmpe udfordring fra arbejdsgivere og regeringer i en række europæiske lande.

Med baggrund i konkurrencen på det globaliserede arbejdsmarked er borgerskabet gået til angreb på grundlæggende faglige og sociale rettigheder.

Det startede med industrikoncernen, Siemens, hvor arbejderne fik et siciliansk tilbud. Enten går I op i arbejdstid til 40 timer om ugen, uden lønkompensation, eller også flytter vi op mod halvdelen af de knap 100.000 arbejdspladser til Østeuropa. Der er her tale om et angreb på en af de afgørende landvindinger for den tyske fagbevægelse. Medlemmerne af det tyske metalarbejderforbund, IG Metal, måtte kæmpe i mere end ti år for at få opfyldt kravet om 35 timers arbejdsuge, og så lykkes det for Siemens-direktørerne at komme tilbage på 40 timer over en nat.

Også arbejdsgiverne i den tyske bilindustri har vejret morgenluft, og lancerer nu krav om længere arbejdstid, lønstop og fjernelse af overarbejdsbetaling. Det gælder både på Mercedes-fabrikkerne, Volkswagen og Opel. I den forbindelse er det sigende, at Volkswagen – som den af de tre, der ”klarer sig dårligst i konkurrencen” – har en overskudsprognose for 2004 på 14,1 mia. kr. Det er med andre ord ikke nøden der driver værket, men udsigten til endnu højere profit.

Oveni angrebene på arbejderne i de store tyske koncerner har den socialdemokratiske forbundskansler, Gerhard Schröder, så introduceret sin arbejdsmarkedsreform, som primært handler om at gøre det sværere at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge og nedsætte de langtidslediges indkomst til kontanthjælpsniveau. En historie vi også kender fra den danske arbejdsmarkedspolitik.

Men det er ikke kun et tysk fænomen. Den franske regering vil have genindført 40 timers arbejdsuge ved lov, uden at det dog endnu er blevet til et konkret forslag. Og i Danmark fik ideen om 40 timers ugen stemme af Lindø´s direktør, Torben Anker Sørensen: ”Et godt gæt er, at vi må tilbage til de 40 timer. Hvis Tyskland og Frankrig evner at forbedre deres konkurrenceevne, så er vi jo nødt til at følge med.” Den udtalelse afslører også, at den europæiske arbejderklasse står overfor, hvad man kan kalde en omgangsskrue fra arbejdsgiverside. Hvis arbejdsgiverne kommer igennem med forringelser i ét land, så øges presset på arbejderklassen i de andre lande.

I Danmark har vi også været vidne til andre forsøg på at slå hul på grundlæggende rettigheder. Den konservative slipsedreng, Brian Mikkelsen, lancerede tanker om lavere mindsteløn, og såvel borgerlige som socialdemokratiske politikere vender med jævne mellemrum tilbage til angreb på efterløn og folkepension. Ofte hænger disse tanker sammen med henvisning til USA og England, hvor nyliberalismens foregangsmænd/kvinder, Reagan og Thatcher fik gennemført omfattende angreb på faglige rettigheder i 80´erne.

Godt nok er det foreløbigt kun blevet til begrænsede forringelser af de faglige og sociale rettigheder. Men det ideologiske forarbejde til konkrete angreb er i fuld gang.

Derfor er det på sin plads med opråbet: Vågn op!

Såvel i fagbevægelsen som i arbejderpartierne skal der opbygges en bevægelse for et handlekraftigt alternativ til den borgerlige politik, som for alvor vil forrykke styrkeforholdet til fordel for det europæiske borgerskab.

Konferencen den 28. august om Faglige krav til en anden politik er et skridt på den vej. Men det er ikke tilstrækkeligt, at vi holder os til den lille danske andedam. Vi ser jo mere eller mindre koordinerede angreb i hele Europa, og det er oplagt, at borgerskabet har en interesse i at spille arbejderklassen i de enkelte lande ud mod hinanden.

Derfor er der også brug for en europæisk koordinering af såvel faglige som politiske initiativer på arbejdersiden. Her har vi langt igen, selv om vi i løbet af de senere år har set forskellige spredte initiativer. En af mulighederne er at de faglige organisationer opprioriterer arbejdet i forhold til Europæisk Socialt Forum, samtidigt med at man bygger videre på de fælles europæiske fora, der allerede eksisterer på såvel den faglige som den politiske venstrefløj.

SAP´s forretningsudvalg den 27. august 2004