Socialistisk EU-modstand i Europaparlamentet

Om lidt over 3 uger er der valg i Danmark.

Foreløbig har det ikke vakt den store interesse. Valg til EU-parlamentet er normalt ikke noget, der kan hidse ret mange op. Alligevel skal der herfra lyde en kraftig opfordring til at bruge nogle kræfter på at sikre socialistiske EU-modstandere valgt til Europaparlamentet den 13. juni.

For det første har EU stor betydning for vores hverdag. Stadig mere afgøres i EU og indføres bagefter som en ekspeditionssag i dansk lovgivning. Samtidig fortsætter politikerne med at bruge EU som undskyldning for at gennemføre den politik med nedskæringer, udlicitering og privatisering, som de under alle omstændigheder ønsker, men som de ikke altid tør stå til regnskab for. Endelig får de multinationale selskaber større og større magt, og derfor bliver der mere og mere brug for fælles-europæiske modkampagner og modaktiviteter.

Europaparlamentet har begrænset indflydelse på udviklingen i Europa og på EU’s politik. Kommissionen og Ministerrådet lytter kun i begrænset omfang til, hvad parlamentet beslutter. Og bag dem trækker de kapitalstærke koncerner og deres lobbyister for alvor i trådene. Men alligevel kan socialistiske og internationalistiske EU-modstandere i Europaparlamentet gøre en forskel. De kan sætte lys på magten og de mørkelagte beslutninger i anonyme embedsmandskomiteer. De kan bruge deres placering som Europaparlamentsmedlemmer til at styrke koordineringen af de fælleseuropæiske kampe. Det har f.eks. de to repræsentanter for 4. Internationales organisation i Frankrig, LCR, brugt den forløbne valgperiode til.

Enhedslisten præsenterer i valgkampen en socialistisk EU-modstand med vægt på den økonomisk-monetære union, på militarisering, på EU’s udnyttelse af u-landene, på miljø- og økologispørgsmål og på EU’s overordnede liberalistiske kurs. I den forstand præsenterer Enhedslisten en anti-kapitalistisk kritik af EU, som også bør kunne tiltrække de socialister og andre progressive, der har vendt EU-modstanden ryggen af frygt for at blive placeret i en nationalistisk bås.

Enhedslisten stiller ikke selv op til valg, men støtter de otte Enhedsliste-medlemmer, som stiller op på henholdsvis JuniBevægelsens og Folkebevægelsen mod EU’s lister. Det er vigtigt, at Enhedslistens socialistiske EU-modstand nu kommer ud på gaden, at potentielle vælgere får Enhedslistens materiale i hænderne, og at Enhedslistens medlemmer får mulighed for at kombinere de nære spørgsmål med EU’s rolle og den antikapitalistiske kritik af EU. Det vil gavne EU-modstanden, det vil gavne Enhedslisten, og det vil bidrage til, at det ikke bliver borgerlige politikere eller EU-tilhængere fra Socialdemokratiet og SF, som tager alle pladserne i EU-parlamentet.

Det er ingen hemmelighed, at Enhedslisten rummer forskellige varianter af socialistisk EU-modstand. Nogle lægger stor vægt på konkrete resultater i EU-parlamentet. Nogle ser dansk udmeldelse som den vigtigste opgave. Andre lægger vægt på at afsløre EU’s liberalistiske og kapitalistiske karakter og at styrke den fælleseuropæiske kamp mod EU’s politik.

For abonnenterne på denne ugekommentar er det nok heller ikke en hemmelighed, at den ene af Enhedslistens kandidater, Søren Søndergaard, der opstiller for Folkebevægelsen mod EU, lægger stor vægt på den antikapitalistiske kritik og på det internationalistiske fælleseuropæiske perspektiv i kampen. Derfor vil vi ikke bare opfordre til at få sat skub på Enhedslistens valgkampagne, men også opfordre til at gøre en særlig indsats for at få Søren Søndergaard valgt. …og så vil det i øvrigt være det, der giver den største afsmittende effekt for Enhedslisten, fordi Søren Søndergaard er den af de otte, der er mest kendt som Enhedsliste-medlem.

SAP’s forretningsudvalg, 21. maj 2004