Ny kommunestruktur: Et tigerspring ind i Foghs nye Danmark

Kan man forestille sig noget mere uspændende end udtrykket ”strukturreform”. Man kan nemt få den tanke, at det har fået den betegnelse for at skræmme folk fra at interessere sig for diskussionen.

Mere præcis og ærlig er faktisk den officielle titel på regeringens strukturforslag: ”Det nye Danmark”. For hvis det bliver vedtaget, er det lykkedes regeringen at tage det hidtil største enkeltskridt i retning af Venstres liberalistiske Danmark.

Det er ingen hemmelighed, at trods den skudsikre opbakning fra Dansk Folkeparti har Venstre og Konservative haft svært ved at gennemføre store reformer i retning af det menneskefjendske konkurrencesamfund, de ønsker. Der er simpelthen ikke opbakning i befolkningen for det.

Den rent økonomiske barbering af velfærdsydelserne er regeringen kommet et stykke vej med. Ved hjælp af det umiddelbart populære ”skattestop” har de især tvunget kommunerne til at skære ned.

Men rundt om i kommunerne har mange byrådspolitikere alligevel haft svært ved at få gennemført skolelukninger, takststigninger osv. Det er det problem med borgerne, som de nye mammut-kommuner skal hjælpe nedskæringspolitikerne med at løse. Som en af de socialdemokrater, der støtter regeringens forslag, har udtalt: Det er nemmere at lukke en skole, når man ikke møder borgerne til daglig i Brugsen.

Og det bliver bestemt sjældent, at man som indbygger i en kommune møder sine politikere, hvis regeringens forslag går igennem. Det nemlig indebære, at 2/3 af det samlede antal lokalpolitikere (kommune og amt) vil blive fjernet.

Det andet store enkeltelement i det liberalistiske projekt er udlicitering og privatisering, som regeringen på kommunalt plan har forsøgt at sælge under betegnelsen ”frit valg”.

Det har endnu ikke været så vellykket. Mange kommuner har stejlet, fordi de er klare over, at servicen hverken bliver billigere eller bedre, tværtimod. I de kommuner, som har kastet sig ud i udliciteringsprojekterne, har mange opdaget, at hvis der overhovedet har været en umiddelbar gevinst, er den gået op i administrative omkostninger til selv licitationen og til efterfølgende kontrol. Endelig har der mange steder ikke været nogle private, der var interesserede, fordi de ikke var overbeviste om, at der er profit at hente, når de skulle byde ind på f.eks. ældreplejen i små kommuner. Det forsøger regeringen ny at sætte skub i ved hjælp af kæmpe-kommunerne. Med en større kommuner, følger en større ordre og dermed større chance for økonomisk gevinst til de private firmaer.

Et vigtigt tredje element i strategien for Anders Fogh Rasmussen minimalstat er at få de offentlige institutioner, man ikke kan slippe af sted med at privatisere, til at fungere nøjagtigt som private virksomheder kører.

Det gør man i ”Det nye Danmark” ved at omdanne en masse institutioner til selvejende institutioner med uafhængige, lukkede bestyrelser. Det gælder f.eks gymnasierne. Eller man tvinger indirekte kommunerne til at overlade forskellige områder – f.eks. trafik – til fælleskommunale virksomheder.

Hvis der overhovedet sidder folkevalgte i bestyrelserne, er de indirekte udpeget, og man har derfor beskåret den demokratiske indflydelse. På den måde får regeringen med sikkerhed den gevinst, at man får erstattet demokratisk indflydelse med ukontrolleret virksomhedsdrift på markedsvilkår. Og med den sidegevinst, at det gør det meget nemmere bagefter at argumentere for, at man lige så godt kan overlade dem til det rigtige private erhvervsliv.

Alt i alt må vi konkludere, at hvor kedelig og ligegyldig ”strukturreform” end lyder, er det utrolig vigtigt, at regeringens plan for ”Det nye (liberalistiske” Danmark” bliver bremset. Gymnasieeleverne har demonstreret mod de selvejende gymnasier.

Den politiske opposition har foreløbig udtrykt modstand, men Radikale, SF og Socialdemokratiet forhandler stadigvæk, så der er al mulig grund til at skabe et pres udefra på forhandlingerne. Hvis først ”Det nye Danmark” er vedtaget, bliver den daglige kamp mod det borgerlige liberalistiske projekt og for ordentligt levevilkår væsentligt sværere.

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 14. maj 2004