Krigens nødvendige løgne

Troværdighed og tavshedspligt blev hovedemnerne i ugens debat om Irak-krigen, Forsvarets Efterretningstjeneste og regeringen.

Stod der ”sandsynligvis” i rapporterne, ”måske” eller ”sandsynligvis ikke”?
Vidste Jensby, hvad han selv sagde, da han refererede fra det dybt mørkelagte kontroludvalg?
Er falske dødsannoncer så belastende, at man ikke skal tro på en fyret FE-medarbejder, men IKKE så belastende, at Grevil ikke kunne blive ansat i FE?

Det lykkedes – næsten, men kun næsten – regeringen at ”lukke” Grevil-sagen. Og det lykkes – næsten, men kun næsten – regeringen at gøre det til et spørgsmål om, at forsvaret måske skal have en lidt bedre og en lidt mere åben efterretningstjeneste.

Men også kun næsten.

For når man sammenholder de danske afsløringer med, hvad der er kommet frem i Storbritannien, Australien og USA, så står der én vigtig konklusion tilbage: Hverken USA, Danmark eller nogle af de andre allierede gik ind i krigen med de begrundelser, som de brugte til at skaffe opbakning i befolkningerne.

Irak havde ikke masseødelæggelsesvåben, og det vidste krigsregeringerne godt.
Irak havde ikke forbindelser til Al Qaeda, og det vidste krigsmagerne godt.
Irakerne ville ikke få mere frihed, mere selvstændighed og bedre sociale forhold af en krig og besættelse, og det vidste krigsmagerne godt.

I stedet gik USA i krig for at få strategisk kontrol over Mellemøsten og økonomisk kontrol med Irak og regionens olie. Som så ofte før i historien var det kapitalens økonomiske interesser suppleret med de politiske lederes stræben efter magt, der var drivkraften bag krigen.

Derfor var krigen en forbrydelse.
Derfor er besættelsen blevet en katastrofe for Irak.
Og derfor har vi og vil vi fortsat bekæmpe krigsmagerne og besætterne.

Vi var med til at opbygge en af de største massebevægelser i historien i ugerne op til krigen. For mange har det været nedslående, at så forholdsvis få er aktive imod besættelsen. Sådan vil det desværre ofte være: Så længe der er håb om at forhindre katastrofen, vil mange gøre en indsats, men når det hele virker uafvendeligt og upåvirkeligt, har mange svært ved at holde gejsten.

Men der er ikke grund til at hænge med hovedet.

Så længe magthaverne bliver nødt til at lyve for at lokke bare en del af befolkningen på krigseventyr, så har vi som socialister og krigsmodstandere gode arbejdsbetingelser. Både fordi det giver et godt udgangspunkt for at bremse og forhindre kommende krige, og fordi vi undervejs kan vælte regeringer på deres løgne.

SAP’s forretningsudvalg, 23. april 2004