Støt den nye baskiske venstrefløj

Da terrorbomberne sprængtes i Madrid den 11. marts, var den spanske regering hurtigt ude med påstande om, at den baskiske organisation ETA stod bag.

Den løgn faldt Aznar-regeringen på.

Når mange i begyndelsen var parate til at tro på den spanske premierminister, skyldes det, at ETA har stået og stadig står bag terrorlignende aktioner ikke bare mod militære mål, men også mod civile.

ETA opstod under Francos diktatur i 1959. Under diktaturet var baskisk kultur undertrykt, og det var forbudt at undervise i baskisk. Mod undertrykkelsen opstod en social bevægelse for uafhængighed og socialisme, hvor ETA udgjorde dens største organisation. Overgangen til demokrati betød, at disse bevægelser også kunne arbejde åbent politisk. ETA fortsatte den væbnede kamp, men var i mange år fortsat den politisk og organisatorisk ledende kraft i hele bevægelsen

Efter diktaturets sammenbrud, men især inden for de seneste 10 år, er ETA blevet stadig mere isoleret i det baskiske samfund. ETA’s kidnapninger af virksomhedsejere og mord på politikere har skadet opbakningen og forståelsen for den baskiske kamp for uafhængighed, såvel i Baskerlandet, som i resten af Spanien og i resten af verden.

Dermed fik ETA først og fremmest en rolle som fælles fjende for en bred politisk front, der vender sig mod terrorismen. Disse aktioner har gjort det muligt at styrke den "anti-terroristiske" front, der har haft en voksende evne til at mobilisere store demonstrationer. ETA’s aktioner har også givet skiftende spanske regeringer muligheder for angreb på demokratiske rettigheder med øget kriminalisering og overvågning af venstreorienterede.

Samtidig har de kastet op imod en tredjedel af befolkningen i Baskerlandet i armene på det borgerlige baskiske nationalistparti PNV, som ved det seneste valg fik 34% af stemmerne. I dette valg havde det venstreorienterede selvstændighedsparti Batasuna ikke mulighed for at stille op, fordi partiet ikke vil tage afstand fra ETA, som myndighederne hævder, Batasuna er tæt knyttet til. Ved tidligere valg har partiet fået 10-20% af stemmerne.

Vi er modstandere af forbudet mod Batasuna. Alle holdninger bør have lov til at udtrykke sig og måle sin opbakning ved valg.

Men vi støtter ikke Batasunas politik. Partiet har pantsat sine politiske linje hos ETA, herunder et udsigtsløst perspektiv om først selvstændighed og dernæst socialistisk politik. Værre er det, at Batasuna er uklar omkring ETA’s væbnede aktioner. Ved ikke klart at tage afstand fra ETA’s aktioner, skader Batasuna – nøjagtig som ETA – venstrefløjen i Baskerlandet og i resten af Spanien.

Det vil ikke være muligt at opbygge en troværdig baskisk venstrefløj, hvis man ikke tager klart afstand fra mord og trusler mod valgte politikere, som i bund og grund er angreb på de demokratiske rettigheder.

Derfor bør ETA opløse sig, og Batasuna bør skifte kurs, hvis de skal spille en positiv politisk rolle.

Af samme grund er det også en politisk fejltagelse, at Enhedslisten i mange år har valgt at pleje forbindelser med netop Batasuna. Som solidariske og internationalistiske socialister må Enhedslisten være i stand til at skelne mellem på den ene side en generel støtte til baskisk selvbestemmelse og Batasunas ret til at stille op til valg og på den anden side en politisk støtte/forbindelse til et parti med en stærkt kritisabel politik. Selv om ETA ikke stod bag Madrid-bomberne, var det ikke noget godt signal, at en repræsentant for Batasuna med dets uklare holdning til ETA, i dagene efter var på gæstepladserne ved Enhedslistens årsmøde.

Der er brug for et socialistisk alternativ i Baskerlandet, en ny venstrefløj.

Det må være en venstrefløj, som slås for retten til selvbestemmelse som et demokratisk krav, som det er vigtigt for venstrefløjen at rejse. Hvis ikke venstrefløjen rejser det, overlades de nationale spørgsmål til højrefløjen. En socialistisk venstrefløj vil kæmpe for, at befolkningen i Baskerlandet selv afgør, om Baskerlandet skal være mere selvstændigt end i dag. Uanset, hvad flertallet ønsker, skal mindretallenes rettigheder forsvares. Dette krav må forenes med sociale krav om arbejde, uddannelse, bolig o.s.v.

Så perspektivet er, at forene de demokratiske og sociale kampe, der kan samle arbejdere, unge og kvinder uanset om, de opfatter sig som baskere eller spaniere. Disse mål vil befolkningen i Baskerlandet kun kunne nå, hvis der opbygges en stærk udenomsparlamentarisk massebevægelse for kravene. Små militaristiske gruppers terrorlignede aktioner svækker derimod kampen.

Heldigvis er der også revolutionære socialister i Baskerlandet, der har disse holdninger.

De er desværre endnu ikke samlet i én organisation. Nogle af dem er medlemmer af det Forenede Venstre (Izquierda Unida/Ezkar Batua), hvor de udgør et mindretal. Flertallet i det Forenede Venstre er orienteret mod en tæt politisk alliance med Socialistpartiet. Det betyder, at de både afholder sig for at bekæmpe sociale angreb og fra at forsvare baskernes ret til selvbestemmelse. Andre er organiserede i de to venstrefløjspartier Zutik og Aralar, som indgik i en alliance ved det seneste valg. Zutik udspringer bl.a. af en over 30 år gammel udsplitning fra ETA, hvor en gruppe brød med ETA’s militarisme og politiske etapeteori (først national selvstændighed, så socialisme) og tilsluttede sig 4. Internationale. Aralar er folk, der for nyligt er splittet ud fra Batasuna, bl.a. fordi de ønsker en klar afstandtagen fra ETA’s væbnede aktioner. Ved dette valg opstillede en alliance mellem venstrefløjspartierne Zutik og Aralar. Alliancen fik 3,1 % i Baskerlandet. Det var ikke nok til repræsentation i Spaniens parlament, men nok til at være et synligt alternativ.

Disse kræfter i IU, Zutik og Aralar vil det være langt mere oplagt at solidarisere sig med i Danmark – og inviterere til Enhedsliste-årsmøder - end Batasuna.

SAP’s forretningsudvalg, 16. april 2004