Mellemøsten efter Yassin

Siden den såkaldte ”al-Aqsa intifada” blev udløst af Ariel Sharons besøg nær denne moské i selskab med flere hundrede svært bevæbnede sikkerhedsfolk, har Israel målrettet myrdet et stort antal palæstinensere. Kendte politikere, militære ledere og almindelige aktivister sammen med uskyldige forbipasserende igen og igen blevet ofre for den israelske statsterror. I Yassins tilfælde blev 8 andre palæstinensere dræbt sammen med den næstmest populære politiske leder af det palæstinensiske folk.

Men da sheik Ahmad Yassin blev snigmyrdet af den israelske hær efter morgenbønnen den 22. marts, var der ikke tale om en ”almindelig” likvidering. Normalt bliver sådanne likvideringer nemlig besluttet i et israelsk sikkerhedsudvalg med repræsentanter for hær, regering, efterretningsvæsenet m.fl.. Det usædvanlige i likvideringen af Yassin var, at selveste Sharon-regeringen kollektivt traf beslutningen allerede den 17. marts. Vi ved endog, hvilke to ministre der stemte imod beslutningen. Vi ved også, at Sharon direkte fulgte nedslagtningen fra sin private ranch via elektronisk billed- og lydforbindelse til dræberhelikopterne.

Imidlertid er det svært at gennemskue, hvad den reelle grund var. Den officielle israelske begrundelse er i hvert tilfælde rent røgslør.

Tidligere på foråret myrdede to palæstinensiske selvmordsbombere fra Yassins Hamas-bevægelse 10 israelere i en havn. Forklaringen går nu på, at havne er ”strategiske mål”. Følgelig er Hamas blevet erklæret for en ”strategisk fjende” af Israel. Det skulle så være grunden til, at Israel offentligt har erklæret at ville udslette alle ledere af Hamas. Opmuntret af det vellykkede mord på Yassin gik den israelske generalstabschef endog ud og pralede med, at det næste gang ville blive Arafat og lederen af Hizbollah i Libanon, der ville være målet for de israelske missiler. Samtidig har Israel offentligt givet udtryk for. at den kendsgerning, at Hamas endnu ikke har gennemført spektakulære hævnaktioner, er et bevis på en afgørende svækkelse af organisationen.

Med undtagelse af Bush-administrationen i USA var omverdenens reaktion en fordømmelse af mordet - i hvert tilfælde i ord.

Amerikanerne startede med at vrøvle om Israels ret til at forsvare sig mod terror; men da man så oplevede de voldsomme reaktioner på gaden både i Palæstina og de øvrige arabiske lande, blev der trukket i land. Dette forhindrede dog ikke USA i at nedlægge veto mod en fordømmende resolution i FN´s sikkerhedsråd.

Ikke alene har Bush brug for alle de jødiske stemmer, han kan få i den kommende valgkamp. The Guardian har afsløret, at den israelske hærs eksperter er ved at oplære amerikanske specialstyrker i højteknologiske mordmetoder. Det kan forventes, at sådanne midler i fremtiden skal anvendes især i Irak. Samtidig er israelske våbenteknikere tilsyneladende i gang med at modificere det amerikanske isenkram, specielt missilerne, så de er mere anvendelige til snigmord. Aktioner, hvor man bevidst går efter at dræbe uskyldige civile, kan aldrig forsvares.

Men derudover er det åbenlyst, at selv de mest hårdtslående hævnaktioner fra Hamas kun vil have en negativ politisk virkning. De er på forhånd blevet indregnet i den israelske regerings morderiske kalkule. En opinionsundersøgelse lige efter likvideringen viste, at ca. 80% af israelerne forventede en optrapning af terroren mod befolkningen. Alligevel støttede godt 60% beslutningen om at myrde Yassin. Flere selvmordsbombere vil blot øge støtten blandt israelere og i verdensopinionen til fuldførelsen af murene omkring og gennem de palæstinensiske områder.

Der er et skrigende behov for udenlandsk hjælp og støtte til den brede palæstinensiske bevægelse for at fjerne den israelske besættelse af Vestbredden og Gazastriben. Ligeledes er der brug for støtte og opmuntring til de israelere, der har indset, at statsterror ikke er en løsning på noget som helst. Ifølge samme opinionsundersøgelse var der immervæk tale om, at over tredive procent af de adspurgte israelere syntes, at mordet på Yassin var en dårlig ide.

At nøjes med at sige ”Fy, skamme”, som EU og Danmark gør, når Israels regering begår forbrydelser som mordet på Yassin, får ikke Sharon og Co. til at ændre kurs, men virker nærmest som en opmuntring. Derfor må bl.a. EU og den danske regering nu lade handling følge på de pæne ord.

SAP’s forretningsudvalg, 2. april 2004

Ugekommentaren holder påskeferie. Næste kommentar: 16.4.04