Ingen kvindekamp uden klassekamp - ingen klassekamp uden kvindekamp

Overenskomstforhandlingerne er slut – i hvert fald i første omgang. Med LO og Dansk Arbejdsgiverforenings aftale om et mæglingsforslag skal medlemmerne nu stemme om resultaterne, og resultatet offentliggøres den 19. april.

Et af de store emner under dette års overenskomstforhandlinger har være spørgsmålet om en barselsfond, som omfatter alle de 650.000 indenfor LO/DA området, og barselsfonden er en del af mæglingsforslaget.

Der er tale om et fremskridt for ligestillingen på arbejdsmarkedet, fordi udgifterne til barselsorlov gennem fonden bliver fordelt ligeligt mellem kvinde og mandefag. Med til billedet hører dog, at LO/DA barselsfonden kun løser en lille del af ulighederne mellem mænd og kvinder i adgangen til og anvendelsen af barselsorlov, og hvad deraf følger af uligheder i løn, pension mv.

Da barselsfonden var en realitet, affødte det modsatrettede reaktioner. En mandlig slagteriarbejder på Danish Crown: ”det får vi jo ikke noget ud af”. En kvindelig HK´er: ”Nu har vi fået løst vores problem”.

Disse to udsagn afspejler meget godt, at den opsplitning mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet (bl.a. mænd og kvinder), som både arbejdsgiverne og toppen i fagbevægelsen gang på gang puster til, undergraver solidariteten. Hver enkelt gruppe hytter sit eget skind, og det bliver alt for let for arbejdsgiverne at spille folk ud mod hinanden.

Overfor det er det afgørende for venstrefløjen i fagbevægelsen at skabe sammenhold mellem forskellige grupper gennem fælles og solidariske krav, som vi tidligere har set det med krav om kortere arbejdstid og længere ferie.

I den aktuelle overenskomstsituation er det vigtigt at fastholde, at barselsfonden er et krav for alle, fordi det mindsker ulighederne mellem mænd og kvinder, og dermed danner basis for en fælles kamp.

Men det er lige så vigtigt, at ”vi ikke har fået løst vores problem” med barselsfonden. Der er stadigt tale om et samlet overenskomstresultat uden et ordentligt løft af mindstelønnen og lærlingelønningerne, eller forbedringer for skifteholdsarbejderne. Og der er stadigt tale om, at arbejdsgiverne har fået adgang til mere fleksible arbejdstider, indarbejdning af tabt produktion ved overenskomststridige strejker og tre-årige overenskomster.

Vi må hverken forfalde til ”kun” at vurdere fremskridt i kvindekampen, eller at gøre kvindekampen til en sag, som kvinderne må klare alene. Kvindekamp er klassekamp og omvendt.

Vi skal fastholde, at overenskomstresultaterne ikke er gode nok, og opfordre til at stemme Nej. Samtidigt skal vi fastholde, at barselsfonden ikke er til forhandling efter et Nej. Vi vil ikke have smidt barnet ud med badevandet.

SAP´s forretningsudvalg den 26. marts 2004