Demo 20. marts – ikke flere løgne

Lørdag den 20. marts er årsdagen for angrebet på Irak. Dagen vil blive markeret med demonstrationer over hele verden. I Danmark bliver der demonstrationer i København, Kalundborg, Esbjerg, Århus og Aalborg.

Da 10 bomber sprang i Madrid den 11. marts kunne det undre, at den spanske regering allerede få timer efter kunne placere ansvaret hos ETA. Det mindede lidt om reaktionerne fra USA’s regering efter terrorangrebet den 11. september 2001, hvor der blev snakket om invasion af Irak som følge af terroren.

Terror skaber frygt, og frygten overdøver fornuften. Således blev store dele af den amerikanske befolkning overbevist om, at Saddam Hussein havde forbindelse til terrorisme. Også i Danmark spillede Per Stig Møller på frygten, da han på gentog ordene ”fare” og ”trussel” for at legitimere krigen mod Irak uden at konkretisere, hvad denne fare bestod i.

Frygten for terrorisme bliver udnyttet politisk til at legitimere krige, øge militæret, skærpe kontrollen med befolkningen og indskrænke befolkningernes frihed. om bomberne i Madrid og Bagdad viser, er dette ikke vejen til at bekæmpe terrorisme.

I Spanien viste det sig snart, at sporene pegede mod Al Qaeda. Alligevel fastholdt regeringen, at ETA sikkert var indblandet. Derfor gav bomberne den modsatte politiske effekt, end man ellers kunne forvente. Ved søndagens valg gik Aznar og hans konservative parti tilbage til fordel for det socialdemokratiske PSOE.

Når det kunne ske, er det et resultat af den massive antikrigsbevægelse mod Irak-krigen sidste år. 11. september legitimerede en ny militær og politisk offensiv fra USA's side. I krigen mod terror var alle midler tilladte.

Antikrigsbevægelsen markerede et opgør med denne politiske legitimitet, der er baseret på løgne, arrogance og hykleri.

Løgne som når Fogh, Blair og Bush påstår, at der var efterretninger om masseødelæggelsesvåben. Mens det nu viser sig, at de har bedt efterretningstjenesterne revidere deres rapporter indtil de lød som man ønskede. Arrogance, når al kritik bliver afvist. Hykleri, når man påstod, at man ville befri den irakiske befolkning fra en grufuld diktator og indføre demokrati og menneskerettigheder.

Da alliancen mod terror blev etableret, forstummede samtidig kritikken af Rusland undertrykkelse i Tjetjenien og Sudans undertrykkelse af Sydsudan. USA forhold til Israel er også et eksempel på, hvordan der er forskel på om, man er venner med USA eller ej. Israel har gang på gang blæst på FN's konventioner uden, at det har fået konsekvenser, fordi USA altid nedlægger Veto i FN's sikkerhedsråd.

Besættelsen af Irak har ikke været nogen succes.

Flere er blevet dræbt i Irak efter krigens afslutning, end der døde under krigen. Et voksende antal terroraktioner og massiv arbejdsløshed er dagligdagen. I det omfang, der bliver givet indflydelse til irakerne selv, kan det ikke tilskrives krigsalliancens gode vilje. Til sammenligning blev der lovet demokrati i Kuwait under den første Golfkrig, men i dag sidder den samme lille kuwaitiske elite på magten, mens palæstinensiske gæstearbejdere laver det hårde arbejde, der er forudsætningen for oliemilliarderne.

Derimod er antikrigsbevægelsens fortsatte aktiviteter med til at skabe et politisk pres for et demokratisk Irak. Når der laves planer for overgang til irakisk styre, er det derfor også en sejr for os.

Det er derfor et rigtigt perspektiv, når demokrati og menneskerettigheder indgår i grundlaget for demonstrationen på lørdag.
 

SAP’s forretningsudvalg, 19. marts 2004