Miljø - kamp eller reform SAP topside

Enhedslisten holder årsmøde den 12-14. marts. Et af de store emner på dagsordenen bliver en diskussion af forslag til miljøpolitisk program.

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at miljøkampen skal være en central del af programmet for og arbejdet i et socialistisk parti. Derfor er diskussionen om det miljøpolitiske program en vigtig del af årsmødet. Men hvis vi ser på det forslag, der ligger til diskussion, må vi sige, at det på flere måder er mangel-fuldt. Også selv om det har sine lyse øjeblikke. Det giver simpelthen ikke nogle troværdige bud på, hvordan miljøkampen kan føres – og vindes.

De helt afgørende problemer er, at forslaget går uden om de klassemæssige modsætninger i miljø-kampen, at det ikke kombinere den sociale kamp med miljøkampen, og at det stort set holder sig indenfor Danmarks grænser. Det betyder, at det mest af alt er et program for parlamentariske reformer, som kan modgå de værste miljøødelæggelser. Mange af disse reform-forslag er i sig selv både rigtige og fornuftige. Problemet er blot, at den indledende konstatering – ”Derfor er det nødvendigt at bryde med kapitalismen og den kapitalistiske markedsøkonomi” – er glemt i resten af papiret. Samtidigt indeholder reform-kataloget ikke den mindste antydning af, hvordan man faktisk kan styrke den folkelige miljøkamp.

De klassemæssige modsætninger i miljøkampen forsvinder i moralske formuleringer om, at ”gå til angreb på den forbrugerkultur, der er skabt i de rige kapitalistiske lande” og ”der bør ikke bygges flere parcelhuse i de tættest befolkede dele af Danmark”.

Det skøjter således let hen over, at miljø-kriser og sociale kriser i høj grad er frembragt af de samme mekanismer. De store firmaers interesser, det ”globale markeds” stadigt voksende diktatur, den nye verdensorden, alt dette arbejder sammen for at udplyndre mennesker og naturen.

I forlængelse af ovenstående er det også slående, at forslaget ikke beskæftiger sig med, hvordan miljøkampen skal føres og af hvem. Det er nok udtryk for, at vi aktuelt er vidne til en slående mangel på folkelige miljøbevægelser, og de eksisterende organisationer er reduceret til parlamentariske lobbyister.

Men i stedet for at tage udgangspunkt i disse mangler, burde forslaget pege på den store opgave, der ligger for Enhedslisten mfl. i netop at opbygge aktive bevægelser på miljøspørgsmål. Vi har jo, både i Danmark og internationalt, mange erfaringer at trække på. F.eks. anti-atomkraft bevægelsen, og mere aktuelt ”jyder mod overflødige motorveje.

På samme måde beskæftiger forslaget sig heller ikke med, hvordan miljøkampen kan føres ind i fagbevægelsen. Her ligger ellers oplagte muligheder i forslag, som kombinerer miljøforbedringer og økologi med øget beskæftigelse, og forsvaret af det ydre miljø med arbejdsmiljøforbedringer. Hvis miljøkampen opstilles som en modsætning til sociale forbedringer for arbejderbefolkningen, kan det kun få negative konsekvenser for begge dele. Ingen siger det er let, at koble miljø og fagbevægelse i en fælles kamp. Men vi har dog set flere positive eksempler. Bl.a. de fælles manifestationer mod WTO i Seattle, og samarbejdet mellem ”Reclaime the Street” og dele af fagbevægelsen i England.

En lige så stor mangel i forslaget er det manglende internationale perspektiv.

Den moderne imperialismes betydning for miljøødelæggelser er stort set fraværende. Det på trods af, at miljøødelæggelserne i den tredje verden har et enormt omfang. FN vurderer, at ca. 500 millioner mennesker er ”miljøflygtninge”, der må flygte ud af deres egen region på grund af tørke, oversvømmelser, erosion, udbredelsen af eksport-orienteret landbrug osv.

Miljøkrisen i den tredje verden er ikke bare en tidsindstillet bombe eller et fremtidigt problem. Kendsgerningen er, at den udgør en overlevelseskrise her og nu. Derfor er det ikke tilfældigt, at vi i disse lande ser bevægelser, som netop kombinerer miljøkampen med den sociale kamp – kampen for overlevelse.Det må være et centralt spørgsmål for et internationalistisk parti som Enhedslisten at støtte sådanne bevægelser og udbrede kendskabet til konsekvenserne af de store kapitalistiske firmaers hærgen i form af miljøødelæggelser og fattigdom.

Heller ikke de internationale, kapitalistiske organisationers betydning for miljøødelæggelserne behandles i forslaget. Det på trods af, at organisationer som WTO og EU på hver deres måde repræsenterer den liberalistiske markedsøkonomi, som modvirker selv de mindste forbedringer af miljøet. Eksemplerne er utallige på, disse organisationers indflydelse i såvel EU landene som i den tredje verden. F.eks. angrebene på den lokale produktion i den 3. verden, liberaliseringer og privatiseringer af energi- og vandforsyning og undergravning af fødevarersikkerhed og økologi i landbruget.

Alt i alt må vi sige, at forslaget til miljøpolitisk program er så mangelfuldt og på nogle punkter med et så forkert udgangspunkt, at der er brug for en række ændringer. Der ligger en del gode ændringsforslag til årsmødet. Men det bliver i alle tilfælde vigtigt at fortsætte arbejdet med at udvikle et miljø-program i grønt og rødt – og ikke mindst at Enhedslisten går forrest i de bevægelser, der udvikler miljøkampen i praksis.

Det er værd at holde fast i, at ”ét skridts handling er mere værd end dusinvis af programmer”.

SAP´s forretningsudvalg den 5. marts 2004