DONG - et strategisk udsalg

I listen af bedrifter fra Fogh-regeringens kan man finde både små og store katastrofer. Lidt skematisk kan man opdele regeringens love og andre beslutninger i to grupper.

1) Der er de forslag, som nogenlunde let kan rulles tilbage eller genoprettes, når et valg giver et nyt flertal i Folketinget. Det er ”bedrifter” som lavere bistandshjælp, højere aldersgrænser ved familiesammenføringer, nedskæringer på u-landshjælp og nedlæggelse af fornuftige og kritiske råd og nævn.

2) Men så er der også de forslag, der er virkeligt samfundsnedbrydende. Forsikringsordningerne, som lidt efter lidt undergraver muligheden for at bevare og styrke sociale velfærdsydelser er eksempler på denne strategiske liberalisme. Det samme er beslutningerne om at nedlægge offentlige virksomheder for at overlade opgaverne til private eller lige frem for at sælge virksomhederne til private storkoncerner. Her kan man ikke genoprette skaden med en ændring på finansloven.

Regeringens forslag om at sælge Dansk Olie og Natur Gas (DONG) er et af disse strategiske samfundsnedbrydende projekter.

Der er absolut ingen økonomi i det. Tværtimod giver DONG hvert år overskud og dermed en fast indtægt til statskassen, som kun i få år vil kunne opvejes af salgsprisen.

Selv om det økonomiske molboagtige i salget ikke er det største problem, så viser det, at det er helt andre formål, udsalget skal tjene. Det virkeligt alvorlige er nemlig, at staten ved salg af DONG mister en stor materiel og vidensmæssig kapacitet på olie- og gasområdet. Når den i sig selv elendige Nordsø-aftale skal fortolkes og revideres, vil A.P. Møller og de multinationale selskaber have alle trumferne på hånden, og det offentlige vil få endnu sværere ved at kontrollere og gennemhulle deres påstande. Helt konkret vil staten miste den smule samfundsmæssig deltagelse i olie- og gasudvindingen, der findes i dag. Skulle de politiske vinde vende, og samfundsovertagelse komme inden for rækkevidde, vil staten med DONG have et godt grundlag for at overtage resten af Nordsolien. Uden DONG’s ekspertise vil det blive langt sværere og kostbart.

Derfor svækker regeringen ikke bare den aktuelle offentlige økonomi med et salg af DONG. Den indskrænker kommende politiske flertals muligheder for at vælge en anden kurs. Nøjagtig som det skete med f.eks. salget af TDC og Statsanstalten for Livsforsikring. Og nøjagtig som det er ved at ske med Post Danmark.

Siden VK kom til magten, har mange hævdet, at Anders Fogh Rasmussen har forladt hulemands-liberalismen og omdannet Venstre til et socialt-liberalt folkeparti. Den har vi aldrig slugt. Vi har hele tiden hævdet, at der kun var tale om et taktisk skift. Fogh ved og oplever til stadighed, at han risikerer voldsomme reaktioner – også i stemmetal – hvis han gennemfører åbenlyse angreb på fagbevægelsen og velfærdselementer i det offentlige. I stedet gennemfører han mindre åbenlyse indgreb, som ikke i sig selv revolutionerer, men som undergraver alt, hvad der er socialt og solidarisk. DONG-salget er et meget klart eksempel på, at Venstre stadig er hulemandsliberalistisk bag den spindoktor-blanke facade.

For nylig antydede Svend Auken, at Socialdemokratiet ikke vil medvirke til et DONG-salg.

Det er opmuntrende. Jo flere sager, hvor partierne i den nuværende opposition kan stille i udsigt, at de – trods de store forskelle – rent faktisk vil ændre noget, jo større chancer er der for vælte VK-regeringen. Og DONG-salget er så kompliceret en sag, at Fogh og Bendtsen vil få svært ved at nå det inden valget.

Men samtidig er det vigtigt at huske, at Socialdemokraterne tidligere har været positive over for DONG-salg, og at partiet ikke har nogle principielle indvendinger mod udsalg af offentlige virksomheder. Tværtimod er de medansvarlige for f.eks. privatiseringen af telesektoren.

Derfor er DONG-sagen endnu et godt argument for, at der også bliver brug for et stærkt pres på en socialdemokratisk ledet regering, og for hvor vigtigt det er, at der kommer en stærk venstrefløj, dvs. en stærk Enhedslisterepræsentation i Folketinget efter næste valg.

SAP’s forretningsudvalg, 20. februar 2004.

HUSK: Socialist Påskeseminar 2004.
Bestil materiale: 33 33 79 48;
sap@sap-fi.dk