Bussen kører den forkerte vej

I søndags trådte regeringens nedskæring på 360 millioner fra den offentlige trafik i kraft. Penge der tidligere havde været brugt til at holde priserne stangen.

Regeringen har forsvaret sig med to ting:

Den ene er at pengene er flyttet til fornyelse af banenettet, den anden at busdriften og prisstingningerne i den hører under amterne.

Man kan mene hvad man vil om regeringens forsøg på at sende aben videre, og det er da også sikkert at amterne på ingen måde er uskyldige i den udvikling der er sket. Faktum er dog at priserne på offentlig transport på landsbasis vil stige med gennemsnitligt 12,1%.

Nedskæringerne er heller ikke denne gang neutrale. En undersøgelse gennemført af Danmarks Trafikforskning har påvist at lavindkomstgrupperne er langt mere afhængige af den kollektive trafik end de velstillede grupper. Med andre ord følger denne nedskæring de store træk i regeringens virke: Nedskæringspolitik der rammer kvinder, ældre, børn, unge, folk på overførselsindkomster og indvandrere.

Problemet er dog mere end bare et økonomisk spørgsmål.

Såvel miljø som sociale relationer er ofre hver gang man forringer den kollektive trafik. At vennerne i Nordsjælland bruger bilen når de skal se hinanden betyder jo ikke at det samme gør sig gældende hos almindelige mennesker.

Og de økologiske konsekvenser, med alt hvad det fører med sig af sygdomme og forurening er ikke til at overse. Problemet bliver tydeligt når man tænker på hvilke konsekvenser det har for landskabs- og byplanlægningen. Regeringens politik har til formål at fremme privatbilismen, men i både København og Århus er det allerede nu svært at finde parkeringspladser. Samtidig bliver flere lande- og motor-trafikveje simpelthen så trafikerede at de udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko. Hvis man bliver i den nyliberale logik vil det uundgåeligt føre til flere motorveje, mere forurening og mere ødelagt natur.

Nedskæringerne er dog ikke gået så smertefrit igennem som regeringen kunne have håbet på. Nedskæringerne kommer til at ramme massevis af almindelige mennesker og kombineret med de sidste års dramatiske prisstigninger ser det ud til at smertegrænsen er ved at være nået. Samtidig har Hovedstadens Udviklings Råd (HUR) kastet sig ud i et åbent slagsmål med regeringen om hvor ansvaret ligger.

Men som aktive socialister kan vi ikke stille os tilfredse med den parlamentariske mudderkastning.

Ingen af parterne kan i virkeligheden sige sig fri for ansvaret, alle har de været med til at nedbryde og udhule den kollektive trafik.

Vi kan heller ikke lade os nøje med at ønske tiden tilbage, vi bliver nødt til at stille krav til fremtidens trafikpolitik.

Her må vi gøre os klart at det ikke er biler eller bilister der er fjenden, folk kan have masser af gode grunde til at benytte sig af biler. Vi må i stedet opfordrer til at man gør den private bilisme kollektiv de steder hvor det er nødvendigt og kræve at man fjerne den hvor den er overflødig – primært i bymidterne.

Men der er langt igen før bilen for alvor er overflødig i bymidterne. Den kollektive trafik skal udbygges så den kan opfylde tre grundlæggende behov: Den skal være økonomisk, den skal være stabil og den skal være komfortabel.

At der i den forbindelse skulle kræves vejafgifter er ikke noget problem. Det er heller ikke noget problem hvis man tog skattestoppet fra de rigeste. Det væsentligste er at vi sikrer en høj grad af mobilitet og sikkerhed for så stor en gruppe af befolkningen som muligt.

SAP´s forretningsudvalg den 23. januar 2004