Antikapitalistisk beskæftigelsespolitik

Fogh-regeringens forslag til finanslov er af gode grunde blevet kritiseret for dets asociale indhold, og for manglen på initiativer overfor den stigende arbejdsløshed. Regeringsrepræsentanter gentager igen og igen, at de planlagte skattelettelser skulle forbedre beskæftigelsen.

Men for det første er skattelettelserne jo målrettet de højeste indkomster, og er som sådan det ringeste bud på at bruge penge på højere beskæftigelse. Og for det andet har regeringen intet bud på, hvor de ekstra arbejdspladser reelt skal oprettes.

På en række andre punkter betyder finanslovsforslaget i sig selv øget arbejdsløshed. Helt grotesk er forslaget om kraftige forringelser i de supplerende dagpenge, som både er et direkte angreb på de arbejdsløses dagpengeret og samtidigt vil afholde mange fra at tage et deltidsjob.

Socialdemokraterne har valgt taktikken op til finanslovsforhandlingerne. Bekæmpelse af arbejdsløsheden skal være det punkt, hvor de markerer sig som opposition. Regeringen vil ikke gøre noget, og socialdemokraterne vil efter sigende gøre en hel masse.

Men går man lidt tættere på sprogbrugen i socialdemokraternes kampagne afsløres nogle af svaghederne i deres politiske tankegang. I store annoncer gennemgår de bl.a. de mange firmaer, der har gennemført massefyringer - TDC, SAS, Lego osv. Det siges, at firmaerne "har måttet fyre" hundreder af deres ansatte. Dermed reduceres problemet til, at de stakkels firmaer har været tvunget til at fyre, pga. regeringens politik.

Sandheden er jo, at det kun er en lille del af problemet. Reelt taler vi jo om private, kapitalistiske firmaer, hvor ledelsen træffer deres valg ud fra ét mål - den størst mulige profit til aktionærerne. Netop profitmotivet er forklaringen på, at arbejdsløshed er et permanent fænomen under kapitalismen. Når virksomhedsejerne træffer deres beslutninger om fyringer sker det jo ikke ud fra samfundsøkonomiske overvejelser.

Og ser man på de konkrete eksempler i de socialdemokratiske annoncer, er der som oftest heller ikke tale om, at underskud "nødvendiggør" fyringerne. Men hvis færre ansatte giver højere profit, så falder fyringerne.

Socialdemokraternes tankegang bygger i bund og grund på det borgerlige grundlag, at statens opgave er at forkæle virksomhedslederne tilstrækkeligt til, at de vil beskæftige folk. Den naturlige konsekvens er, at deres bud på bekæmpelse af arbejdsløsheden ikke går længere, end de kapitalistiske ejendomsforhold foreskriver.

En effektiv bekæmpelse af arbejdsløsheden må gå videre, med krav om offentlig produktion og mulighed for statsovertagelse af lukningstruede virksomheder og nedsat arbejdstid.

I forlængelse af det må fagbevægelsen stå for et opgør med arbejdsgivernes ledelsesret, som jo betyder, at de kan fyre folk, stort set efter forgodtbefindende.

Samtidigt skal der stilles krav til ordnede løn og arbejdsforhold på de virksomheder, der producerer for danske firmaer i den tredje verden.

Endeligt skal der gøres op med det aktiveringscirkus, som primært socialdemokraterne har opfundet, og som erstatter ordinære jobs med aktivering.

Se i øvrigt SAP´s bud på et aktionsprogram mod Fogh regeringen.

SAP´s forretningsudvalg den 29. august 2003