Foghs krig mod frihed og demokrati

Det der med masseødelæggelsesvåben var ikke så vigtigt.
Det der med terrorforbindelser var ikke så vigtigt.

Uanset hvor mange citater fra før krigen mod Irak, der smides på bordet, insisterer statsminister Anders Fogh på, at det slet ikke var derfor, at Danmark gik i krig sammen med USA.

Det var fordi Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN.
Og det var for at befri irakerne fra diktatur og sikre dem frihed og demokrati.

Dette siger Anders Fogh Rasmussen, igen og igen og igen, mens han stort set har held til at kamouflere, at USA-koalitionens Irak-krigspolitik netop handlede om at underløbe FN og undergrave frihed og demokrati.

Et par eksempler:

1) Selvfølgelig havde det ikke gjort krigen bedre, hvis den økonomiske, politiske og militære pression mod Sikkerhedsrådets medlemmer havde skaffet et flertal for krigen.

Ikke desto mindre er det topmålet af hykleri at gå i krig på trods af flertallet i Sikkerhedsrådet og på trods af FN’s våbeninspektører og så bagefter begrunde det med, at Irak ikke samarbejdede med FN.

2) I dag siger Bush, Blair og Fogh, at det ikke betyder noget, at man ikke kan finde masseødelæggelsesvåbnene, og at man ikke kan dokumentere terrroristforbindelserne, og at flere af de såkaldte beviser, der blev fremlagt før krigen, var falske.

Det er uvæsentligt, fordi vi fik fjernet diktatoren.

Det er altså i orden at vinde – oven i købet begrænset – opbakning for at sende sit land i krig ved hjælp af løgn.

Med andre ord: det er i orden at omgå demokratiet, når man skal bekæmpe diktaturet.

3) Da de amerikanske tropper havde fundet Saddam Husseins to sønner og havde omringet dem og to andre med med mindst 200 soldater, våben og køretøjer, valgte man at likvidere dem i stedet for at pågribe dem og stille dem for en domstol. Og i disse uger diskuterer man i USA’s regering, om man skal gentage succesen, når/hvis man finder Saddam Hussein.

Man kan have sin velbegrundede mistanke om, at USA er bange for, hvad Hussein-familien vil kunne fortælle under sådan en retsag om, hvor meget og hvor længe USA støttede Hussein-regimet.

Men under alle omstændigheder er det en besynderlig form for frihed, USA, Danmark m.fl., har skaffet irakerne, hvor besættelsesmagten gør sig selv til både anklager, dommer og bøddel.

4) Og et sted går i hvert fald en hel sikker grænse for dem demokrati, USA vil tillade irakerne: De skal ikke tro, at de selv kan bestemme over deres olieressourcer. De skal privatiseres, og indtægterne fra olien skal bruges til at skabe omsætning og overskud i de amerikanske koncerner, der støttede præsident Bush’ valgkamp

Endnu engang er det blevet demonstreret, at kampen mod denne regering ikke kun handler nedskæringer og privatisering. Det er samtidig også en kamp for grundlæggende demokratiske rettigheder og principper – både i Danmark og udenfor.

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 15. august 2003