Udsmidning eller solidaritet SAP topside

Den 1. maj 2004 bliver 10 nye lande medlem af EU, hvilket betyder, at deres borgere frit kan bevæge sig over grænserne inden for EU. Det giver en masse mennesker fra Østeuropa en mulighed for at øge deres indtjening ret meget – og det truer en masse mennesker i Vesteuropa på brødet, da østeuropæerne kan blive brugt som billig arbejdskraft.
100 kr. i timen kan være en fordobling af lønnen for en polsk bygningshåndværker, og det er måske en halvering af lønnen for en dansk bygningshåndværker.

Det er en eksplosiv situation, hvor man tydeligt ser, at den borgerlige danske regering har valgt side. Den østeuropæiske arbejdskraft skal bruges til at tryne den danske fagbevægelse med. Det blev meget tydeligt, da Venstreministeren Bertel Haarder, som er ansvarlig for udstedelse af arbejdstilladelser, hjalp en agurkedyrker fra Sjælland med at få østeuropæisk arbejdskraft til sit agurkeri.
Agurkedyrkeren påstod, at han ikke kunne få de nødvendige folk til sit agurkeri på trods af høj ledighed i området. Ganske vist havde den lokale SID-afdeling sendt adskillige folk ud, men det var ikke godt nok. Til pressen sagde agurkedyrkeren, at østeuropæerne gerne arbejder længere, end de skal, og at det desuden var svært at få folk, der var høje nok…

En anden sag, hvor Venstre direkte går efter den billige østeuropæiske arbejdskraft, handlede om russiske bjælkehytter. Pressen beskrev historien således: En skovløber bliver hindret af bureaukrati og fagforeninger i at bygge en russisk bjælkehytte, hvilket går ud over hans astmaramte søn.
Virkeligheden var, at skovløberen er medlem af Venstre, at han godt kunne få lov til at bygge en russisk bjælkehytte, men primært med dansk – og ikke russisk – arbejdskraft, og at han nok har en søn med astma, men formålet med bjælkehytten var at starte en produktion af bjælkehytter baseret på russisk arbejdskraft.

Skræller man de platte argumenter væk, står tilbage, at lønnen skal trykkes, og overenskomstens regler om arbejdstid skal sættes ud af kraft. Det lægger arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri heller ikke skjul på. De har været ude med meldinger om, at bygningarbejdere må se en mulig halvering af lønnen i øjnene.

Truslen om udenlandske arbejdere, der underbyder danske overenskomster og arbejdsforhold i det hele taget, kommer i forlængelse af den proces, som Europa har været igennem de sidste 20 år. Det startede med Margaret Thatchers angreb på den britiske fagbevægelse, og Storbritannien er også et af de lande, der er nået længst ud... eller ned.
Målet er at sikre kapitalen mulighed for større udbytte ved at sænke niveauet for løn- og arbejdsforhold. Midlet er en kombination af direkte angreb på stærke arbejdergrupper (minearbejderne i Storbritannien), privatiseringer af offentlig industri og favorisering af små selvstændige.
I England betød det bl.a. at de engelske bygningsarbejdere fik mere en halveret lønnen på 20 år, har et elendigt arbejdsmiljø, at fagforeningerne blev reduceret til ca. ¼, og at over halvdelen af bygningsarbejderne er selvstændige, dvs. konkurrenter og ikke kollegaer.

Danmark var længe relativt forskånet for denne udvikling, bl.a. fordi Venstre ikke sad i regering, og fordi de danske fagforeninger stadig er relativ stærke. Nu kommer denne udvikling forsinket, men til gengæld falder den sammen med åbningen mod øst, som også vil sætte de danske fagforeninger på en alvorlig prøve.
Regeringen jubler over situationen. Socialdemokratiet kan ikke finde sine egne ben. Dansk Folkepartis løsning er at holde østeuropæerne ude så længe som muligt. Hvordan skal fagbevægelsen og venstrefløjen håndtere den situation uden at falde i den nationalistiske grøft, men tværtimod gavne både danske og østeuropæiske arbejdere?
Vores udgangspunkt må være, at der er plads til alle: danskere, tyrkere og polakker m.m. Det afgørende er ikke folks oprindelse, men at de har samme løn- og arbejdsforhold og ikke undergraver dem.

Konkret må vi spille på flere strenge, hvis vi skal takle denne udfordring:

SAP´s forretningsudvalg den 13. juni 2003