Rent vand - en mulighed for profit

Der er næsten ingen grænser, når det handler om at finde nye ting, der kan udnyttes til at skabe profit. Sådan er kapitalismen og den liberalismens tidsalder vi lever i.

Tænk bare på eksemplet med drikkevand. Alle har brug for vand, til drikke, madlavning og vask. Her har vi en vare, som end ikke den mest kritiske forbruger kan fravælge. Det er helt enkelt en genial, - eller pervers ide alt efter synsvinklen, at skabe et marked for denne vare; at sikre sig retten til at udvinde og sælge vand.

Det er forsøgt gennemført flere steder i verden, med større eller mindre held. For eksempel måtte man til sidst opgive projektet i Bolivia, fordi protesterne var voldsomme og fordi det blev så dyrt at befolkningen slet ikke kunne betale for et absolut minimum af vandforbrug.

I England, har man også på dette områder været forud for de fleste lande når det gælder privatiseringer. Konsekvenserne har været dyrere og ringere vand for forbrugerne, sundhedsproblemer og miljømæssige problemer.

Og nu er diskussionen også dukket op i Danmark.

Det er ikke tilfældigt. Der er meget stærke kræfter internationalt, der ønsker liberalisering af vandforsyninger (og spildevandssystemer). Både i WTO og EU-regi foregår der vigtige diskussioner om emnet, når liberalismens bannerførere støber kuglerne til næste angreb på arbejderbefolkningens rettigheder.

Og den danske regering er tilsyneladende med på vognen. I sit oplæg Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene, nævnes vand og spildevand, som områder der skal gøres til genstand for liberalisering og udlicitering.

De har ikke helt konkret fortalt hvordan det skal ske og miljøministeren har siden trukket i land og sagt at regeringen ikke har planer om at privatisere vandforsyningen. Hvilke planer regeringen har får vi først at vide når der til næste år foreligger et resultat af en analyse som ministeren har sat i gang.

Så ind til da må vi nøjes med gætterier, men deres politiske intentioner er kommet frem, for en trold af ”Pandoras æske”. Konkurrencestyrelsen fremlagde i sin Konkurrenceredegørelse for 2003, tanker for hvordan liberaliseringen af danskernes vand kan finde sted.

De forestiller sig at forbrugerne frit skal kunne vælge vandforsyning, de lokale vandforsyningsnet skal forbindes til større områder og der skal åbnes op for tredjepartsadgang til nettet. Det skulle give mulighed for fri konkurrence og for nogle stordriftsfordele, begge dele skulle give en mere effektiv drift.

Det er jo virkeligt noget af en revolution, når man ser på, hvordan vandforsyningen i dag er organiseret i Danmark. Alle forbrugere er tilsluttet et større eller mindre lokalt vandværk. Det kan være kommunalt eller privat (reelt forbrugerejet og styret). Der er ingen profit, vandprisen skal dække de reelle udgifter, hverken mere eller mindre. Og der er politisk kontrol med vandforsyningen enten gennem kommunalbestyrelsen eller vandværkets bestyrelse og generalforsamling.

Der en række helt praktisk ulemper ved de skitserede ændringer. Vand er jo ikke bare vand. Hvad nu hvis en uansvarlig vandleverandør sviner nettet til med forurenet vand. Grundvand er jo i øvrigt en ressource der er begrænset. Et frit marked for vand vil åbne op for en masse miljøproblemer, f.eks. at der bliver pumpet for meget grundvand op eller vand af ringe kvalitet. Store net med lange transportafstande vil også forringe vandet. Vandrensning vil i modsætning til i dag blive en stor industri.

De ideologiske undertoner i liberaliseringer er for høgene langt vigtigere end sådanne bagateller, når markedet skal udvides fra Antarktisk til indlandsisen. Mange steder i verden fremstår vand-tyveriets realitet i et grelt lys.

De steder hvor fattige udviklingslande endelig har fået en vandforsyning, betalt af bl.a. Danida og andre bistandskroner, der gives tages vand og forsyningsnet nu fra befolkningerne. Store vandfirmaer tjener millioner på at sælge de fattige masser, det vand der rettelig er deres!

Kvinder rammes særligt hård at kommercialiseringen af denne livsnødvendige ressource. I de fleste samfund giver kvindernes ansvar for reproduktionen og den hjemlige økonomi også ansvaret for tilvejebringelsen af vand. Privatiseringen tvinger kvinderne til at arbejde mere, den stjæler tid og penge fra kvindernes muligheder for at uddannelse og samfundsdeltagelse. Blandt de fattigste tager denne markedsåbning bogstaveligt talt vandet ud af munden på de fattigste og tørstigste.

Desuden ødelægges mange sundhedsindsatser, når markedets målsætninger sættes over sundheden og det rene vand ikke er en tilgængelig rettighed. Selv i Europa har privatiseringen betydet øgede sundhedsproblemer.

Derfor må vi afvise enhver privatisering af vandforsyning. Det er den eneste måde vi kan bevare en forsyning med drikkevand, der bygger på rent urenset grundvand, lokal udvinding (du bor ovenpå dit drikkevand) nonprofit, solidaritet og demokratisk kontrol.

I kampen mod tyverier af befolkningens vand, er der klare muligheder for at vise at markedets indtog på stadigt flere områder af vores liv, er et tyveri fra os alle.

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, den 20. juni – 03.