Skyldig til det modsatte er bevist

Terrorpakke, europæisk arrestordre, og nu senest endnu en Rockerlov. Eksempler på at de borgerlige partier, med god hjælp fra socialdemokraterne og (ind imellem) de Radikale er på vej til at undergrave at af de vigtigste retsprincipper, nemlig at man er uskyldig til det modsatte er bevist. De forskellige tiltag gennemføres med henvisning til vigtigheden af at bekæmpe den internationale terrorisme og den grove rocker-kriminialitet med narko og vold. Og det er jo formål, det er svært at være uenig i.

Problemet er blot at man med denne lovgivning ikke kun rammer terrorister og rocker-kriminelle. I det øjeblik politiet mener, der er grund til at mistænke dig for terrorisme eller grov kriminalitet, forsvinder en stor del af de almindelige retsgarantier. Og det kan i udgangspunktet ramme alle.

Det seneste skud på stammen er rockerloven, som regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet forventes at gennemføre på tværs af både advarsler og protester fra højesteretsdommere, forsvarsadvokater, jura-professorer, menneskerettighedseksperter og mange flere.

Med rockerloven åbnes der op for en øget adgang til at drive agentvirksomhed, brug af hemmelige vidner, indskrænkning af aktindsigten for sigtede, forsvarere og dommere(!), mere telefonaflytning og aflæsning af internetkommunikation. Alene indskrænkningen af aktindsigten åbner op for scenarier af nærmest kafkaske dimensioner. I udgangspunktet er det alene politiet selv, der beslutter hvad der skal holdes hemmeligt for den sigtede og vedkommendes forsvarer. Efter den massive kritik er der nu åbnet op for at en dommer skal vurdere politiets beslutning – dog stadig uden at kende materialet og sagen til bunds.

Det betyder at man kan retsforfølges og dømmes uden at kende det, der ligger til grund for anklagen. Og det bliver absolut ikke bedre, når det sammenkobles med muligheden for brug af civile agenter. Hvis agenterne skal kunne fungere i miljøet, vil de som oftest skulle rekrutteres derfra, det vil sige at det er folk, der har en forbindelse til de folk, de skal ”afsløre”. Udover risikoen for at de fremprovokerer lovovertrædelser, der ellers ikke ville være sket, er faren for at det kan bruges til personlige hævntogter overhængende – særligt når det er muligt for agenterne at være anonyme også under den efterfølgende retssag.

Rockerloven indskriver sig som sagt i en række af tiltag, der formelt har til formål at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet, men som reelt undergraver alles retssikkerhed.

Med terrorpakken, der blev indført efter terrorangrebet den 11. september, har politiet fået udvidet deres muligheder for efterforskning ganske betragteligt fordi bestemmelsen er så bred og uklar, at ganske mange vil kunne mistænkes for terroraktivitet eller –sympati. Den giver politiet flere muligheder for at overvåge e-mails, installere snifferprogrammer i folks PC'er og hemmeligt ransage folks hjem og afkræve oplysninger fra journalister, advokater og revisorer. Derudover har EU og FN indført terrorlister, hvor man kan stemples som terrorist uden at man har haft en chance for at forsvare sig, uden retssag og i nogle tilfælde fuldstændig uden mulighed for efterfølgende at få det prøvet ved en domstol.

Hvor retssikkerhed tidligere handlede om at sikre den enkelte borger mod statsmagten ud fra princippet om ”hellere lade 10 skyldige gå fri end dømme én uskyldig”, ser især socialdemokratiske og borgerlige politikere i dag retssikkerhed som et spørgsmål om borgerens sikkerhed mod at blive udsat for kriminalitet. Det gør os alle til potentielle ofre i dobbelt forstand: vi kan både risikere at blive udsat for kriminalitet og at miste vores rettigheder alene på baggrund af en mistanke.

Retssikkerhed handler om at have nogle menneskerettigheder, der også gælder når demokratiet er under angreb. Det bedste forsvar for demokratiet er demokrati. I det øjeblik vi ofrer grundliggende rettigheder i kampen for demokrati har vi tabt.
 

SAP´s forretningsudvalg den 28. maj 2003