R SF et alternativ til S?

Ingen kan klandre SF’s landsmøde i sidste weekend, fordi partiet gjorde sig overvejelser over, hvordan det kan træde ud af Socialdemokratiets skygge. Det er ikke svært at forstå dette behov, når man husker på, hvordan SF under Nyrup-regeringen gik med til stort set hvad som helst, dels for at være med ved bordet, dels for at kunne drømme om en gang at komme med i sengen.

Man kan derimod undre sig meget over den vej til frigørelse fra Socialdemokratiet, som landsmødet pegede på. Den nye strategi skal være et tættere samarbejde med de Radikale! Hvordan dét så lige præcis skal skabe afstand til den tidligere regerings kedelige rygte kan være svært at forstå. Selv om SF’erne måske selv har glemt, at Det Radikale Venstre var en del – og endda sjældent den mest progressive del – af den tidligere regering, lider resten af befolkningen vel ikke af samme fortrængning.

Men måske er det snarere ønsket om politisk ”fornyelse”, der driver SF i armene på de Radikale? Denne forklaring virker mere troværdig. Nu f.eks. EU-politikken. SF har nu erklæret sig som et EU-positivt parti. Hvilke andre partier end De Radikale har (siden CD røg ud og V kom i regering) kunnet erklære dette uden at ryste på stemmebåndet? Nej, vel? Er der to, der står sammen om Unionen, er det Holger og ko… – Marianne Jelved. Baggrunden for SF’s EU-begejstring er, at SF har oplevet en aggressiv imperialistisk stormagt (nemlig USA) optræde som en trussel mod verdensfreden. Svaret på dette problem er naturligvis – efter SF’s opfattelse – at gå positivt ind for at opbygge en anden imperialistisk stormagt (nemlig EU). Hvis denne logik ikke helt er forstået, kan det tilføjes, at hvis det står til SF (?!) skal den nye imperialistiske stormagt optræde mindre aggressivt, ja, faktisk stå som garant for demokratiet i verden…

At SF vil tage fra de rige - det er vel ikke god radikal politik? Nej. Men nu vil SF heldigvis kun tage fra de gamle rige, de syge rige og de rige med børn. Så er vi straks meget tættere på radikal politik. Og hvis vi så – for at det skal batte mere end administrationsudgifterne – siger, at definition på ”de rige”, der ikke skal have offentlige gratisydelser, det er alle dem, der ikke er fattige, ja, så har vi faktisk igen en ren Jelved.
Det er god radikal politik, at gratisydelser, folkepension osv. skal forbeholdes de fattigste grupper. De ikke-fattige kan selv betale, evt. selv forsikre sig, og så selvfølgelig til gengæld frit vælge ydelserne på det niveau, der passer dem. Hvad denne opdeling sådan på længere sigt kommer til at betyde for kvaliteten af gratisydelserne til de fattige, kan vi kun gætte på - eller tage til f.eks. England eller USA og opleve.

Sjovt nok pusler VK-regeringen endda helt aktuelt med de samme tanker. Så hvorfor vil SF egentlig stoppe fornyelsen ved R? Det vil da virkelig bringe SF ud af Socialdemokratiets skygge, hvis SF laver det store forlig med RVK, der for alvor tager hul på afviklingen af den såkaldte velfærdsstat! Så har SF fuldbyrdet sin – i øvrigt typisk socialdemokratiske – udvikling. Alle ideer om socialisme er forsvundet til fordel for bestræbelser på at få det kapitalistiske samfund til at hænge sammen på en så socialt forsvarlig måde som muligt. Med andre ord: Kun af navn er SF et socialistisk parti.

Det vil så lade os andre tilbage med opgaverne at afvikle regeringen og opbygge et stort og stærkt socialistisk parti.

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 23. maj 2003