I denne uge blev LO og DA enige om en lang række aftalepunkter i forbindelse med revidering af erhvervsskolernes skolepraktikordning. LO og bl.a. SID siger at de er glade for aftalen, mens LO-ungdom og Erhvervsskolernes Elev-Organisation langtfra er tilfredse.

De unge har i København indkaldt til aktionsdag d. 5/4 og et informations- og debatmøde d. 10/4 under overskriften "Fingrene væk fra skolepraktikken".

Og der er brug for aktion fra elevernes og lærlingens side. For selvom aftalen ikke er ligeså slem, som DA og regeringen oprindeligt havde lagt op til, betyder den stadig store forringelser for erhvervsskoleeleverne landet over.

Skolepraktikken sikrer i dag over 11000 erhvervsskoleelever muligheden for at kunne færdiggøre deres erhvervsuddannelse, selvom de ikke har fundet praktikplads i en virksomhed. Det er mange, som er i skolepraktik. Også for mange. Eleverne burde være ude i rigtige lærepladser i rigtige virksomheder.

Men aftalen placerer som sædvanligt størstedelen af ansvaret hos den enkelte elev og skolerne, mens arbejdsgiverne går fri. Det trods det faktum, at arbejdsgiverne helt klart har svigtet. Sidste år lovede de at skaffe 36000 praktikpladser, men de mangler stadig hele 6000. Alligevel vil de ikke betale de ca. 425 kroner pr. ansat pr. år, som skolepraktikken i dag koster dem. Arbejdsgiverne vil selvfølgelig godt nyde af den godt uddannede arbejdskraft i fremtiden, de vil bare ikke yde deres til at sikre den.

Den nye aftale for erhvervsskolerne indebærer tiltag for en kraftig begrænsning af skolepraktikken. Det skal ske gennem "flexibilisering" af erhvervsuddannelserne. Der skal indføres halvandet års korte discountuddannelser, som supplement til de rigtige 3-4-årige uddannelser. Disse nye uddannelser skal i høj grad være individuelt tilrettelagt og specialiseret mod den enkelte virksomheds behov. Elevernes behov for en bred og kvalitetsorienteret uddannelse, som de kan bruge også senere i livet og på andre arbejdspladser, betyder knapt så meget.

Desuden skal de unge gennem "målrettet vejledning" gelejdes over i de fag hvor der mangler arbejdskraft. Eleverne skal prioritere tre uddannelsesønsker, sådan at hvis de f.eks. ikke kan finde en tømrerlæreplads, så må de bare blive VVS'ere eller struktører. Igen går arbejdsgivernes behov her og nu frem for alt andet.

Udover ovennævnte vil arbejdsgiverne bl.a. have en øvre aldersgrænse for elever, som kan komme i skolepraktik, den er foreslået til 25 år. Desuden vil de sætte skolepraktikanterne, som arbejder 37 timer om ugen og som i princippet skal lave det samme som lærlingene ude i virksomhederne, ned på SU-lignende sats i stedet for rigtig lærlingeløn. Et tiltag som klart undergraver overenskomsterne.

LO går imod disse udspil og foreslår i stedet bl.a. at arbejdsgivere, som tager lærlinge skal have et tilskud på 2500 kroner de første 4 måneder af læretiden, som bonus. Man kunne spørge sig selv hvorfor arbejdsgiverne altid skal motiveres med guleroden, mens alle andre får pisken. Hvorfor straffer man ikke de virksomheder, som er dårligst til at tage elever ind ved at lade dem betale en tilsvarende større andel af skolepraktikordningen?

Alt i alt er aftalen og organisationernes tillægsforslag slet ikke tilfredsstillende for landets erhvervsskoleelever, for de løser ikke problemerne. Der vil stadig være tusindvis af unge, som ikke kan få den uddannelse, de ønsker og er motiverede for. Og det vil stadig være de "svageste" af de unge; dem som ikke har en "onkel" eller en anden "god kontakt" med eget firma, som først vil falde fra og måske helt ud af uddannelsessystemet.

Der bliver stadig diskuteret mellem parterne og i forbundene. De unge i LO, i Erhvervsskolernes Elev-Organisation og ude på skolerne, skal have al mulig opbakning til deres aktioner og protester mod forringelserne af uddannelserne. LO skal have at vide, at det bare ikke er godt nok. Den eneste reelle løsning er og bliver, at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar og skaffer reelle praktikpladser.