Det skal kunne betale sig at arbejde

Kontanthjælpen og dagpengene er for høje. Overførselsindkomsterne stiger for meget. Det kan bedre betale sig at være arbejdsløs end at arbejde som kassedame.

Det er nogle af teserne i den ideologiske debat, som først og fremmest de Konservative er bannerførere for. Debatten fik fornyet næring med en undersøgelse, LO lavede for Berlingske Tidende, om udviklingen 1997-2001  i henholdsvis overførselsindkomsterne og lønnen for forskellige arbejder-grupper.

Undersøgelsen viste, at lønudviklingen i gennemsnit havde været på 17,4 % i løbet af de fire år, mens overførselsindkomsterne var steget noget mindre – nemlig 11,9%.

Men de Konservative har hæftet sig ved en anden konklusion i undersøgelsen. Nemlig at nogle lavtlønsgrupper er steget meget lidt i løn i perioden. Så lidt, at reallønnen er faldet. Én af grupperne er kassemedarbejdere, vis dårlige løn også tidligere har været trukket frem i den politiske debat. Deres løn steg kun 7,6 %, altså mindre end overførselsindkomsterne.

De Konservative har en asocial plan. Overførselsindkomsterne skal ikke reguleres ud fra lønstigningerne, men ud fra prisstigningerne, som i den omtalte periode var på godt 10 %. Besparelsen skal så bruges til skattelettelser for folk i arbejde. Det skulle angiveligt betyde bedre ”økonomiske incitamenter” for de arbejdsløse til at arbejde.

Men det er ideologisk øregas. For det første er det dokumenteret, at økonomiske incitamenter ikke har nogen betydning for, om arbejdsløse kommer i arbejde. For det andet er det nu engang sådan, at hvis man som arbejdsløs får tilbudt et arbejde, kan man ikke sige nej med den begrundelse, at det ikke kan betale sig – i så fald mister man retten til dagpenge og kontanthjælp. De Konservative vender simpelthen problemet på hovedet med påstande om, at arbejdsløse har det så godt, at de ikke gider at arbejde. Det er arbejdspladserne, der mangler.

Endeligt er det værd at hæfte sig ved, at de Konservatives forslag om skattenedsættelser handler om at lempe mellemskatten. Det betyder, at det først og fremmest vil komme de højtlønnede til gode, og at dem, der tjener mindre end 200.000, bl.a. mange kassemedarbejdere, ikke får en krones lavere skat.

Det er altså i virkeligheden ikke kassemedarbejdernes ve og vel, der ligger de Konservative på sinde. Deres dagsorden er en anden. Nemlig at få overførselsindkomsterne ned. Både af hensyn til besparelser på de offentlige udgifter, og for at presse de arbejdsløse ud som løntrykkere på arbejdsmarkedet. Det vil ikke gavne de lavtlønnede, som tværtimod bliver truet af løntrykkeri.

Som sådan ligger de Konservatives forslag godt i forlængelse af de angreb, regeringen indtil videre har gennemført på overførselsindkomsterne. Først var der den særligt lave starthjælp til flygtninge og indvandrere. Dernæst de nedsatte kontanthjælpssatser for ægtepar og unge under 25, med længe-re tids arbejdsløshed – det sidste i øvrigt i samarbejde med socialdemokraterne.

Nu er de første spadestik ved at blive taget til et mere generelt angreb på de dårligst stilledes levevilkår.

Alternativet til det borgerlige ideologiske felttog er opbygningen af solidaritet mellem og med de lavtlønnede. Her er kassemedarbejdernes forhold et godt eksempel. Sagen er, at der er store lønforskelle mellem organiserede og uorganiserede på dette område, og at forskellen bliver stadigt større. En undersøgelse i HK viser, at de organiserede er steget med 17,5 % i løn i samme periode, hvor lønnen kun steg de 7,6 % for alle. Det afgørende problem er, at kun 20-30 % af dem, der arbejder som kassemedarbejdere er organiserede, så her ligger en stor organiseringsopgave, med udgangspunkt i, at faglig organisering og solidaritet kan betale sig.

Når man sidder i kassen i Føtex, Bilka, eller Netto, er den lave løn en provokation, når det AP Møller ejede, Dansk Supermarked, for nyligt offentliggjorde et super-overskud, som placerer kæden i top, hvad angår indtjening i Europa. Næsten 2 millarder. kr. blev overskuddet på i 2002, eller med andre ord har de 20.000 ansatte hver bidraget med 100.000 kr. til AP Møllers kasse.

En højere løn til kassedamerne og andre lavtlønnede handler om klassekamp – og ikke det ringeste om nedsatte overførselsindkomster.

SAP´s forrentingsudvalg, den 28. februar 2003