Opbyg krigsmodstanden
- på gaden den 15. februar, mod Bush og Saddam
SAP topside

Mens USA forbereder krigen mod Irak, kan fredsbevægelsens styrke være afgørende for, om der bliver en krig.

Vi kan imødese en massiv propaganda for at overbevise befolkningerne. Den amerikanske propagandamaskine vil spytte optagelser ud, hvor de dokumentere Saddam Husseins grusomheder og våbenbesiddelser. Om et par år vil det så blive afsløret, at det meste af det var fabrikerede beviser, men så har de for længst tjent deres formål. Uanset om krigsmagerne, i såvel USA, som i Danmark, kan presse en godkendelse i gennem parlamentarisk, så er de afhængige af befolkningens opbakning, for at kunne bruge krigen til deres politiske formål. Også fordi, der er god grund til at formode, at dette bare er én krig i en række krige, der fremover skal cementere USA’s verdensdominans.

Men verdens befolkninger ligger ikke bare på maven Bush og Blairs krigsplaner. Ifølge opinionsundersøgelserne er et stort flertal mod en krig uden FN-mandat, også her hjemme og der en udbredt følelse af at denne krig er forkert og farlig.

Derfor kan fredsbevægelsen spille en afgørende rolle i form af at gøre modstanden synlig og fastholde og uddybe befolkningens modstand mod krig. For at kunne vinde må fredsbevægelsen samle bredt og vinde opbakning hos den danske befolkning.

Den 15. februar indkalder ”Ingen krig mod Irak” til dan danske del af den internationale manifestation af at jordens befolkning siger nej til det forberedte krigsmareridt.

Initiativet" Ingen krig mod Irak" samler over 40 politiske partier, ungdomsorganisationer, fredsbevægelser, irakiske organisationer og fagforeninger, og som vokser uge for uge, men det er forsat muligt at arbejde på et udbrede initiativets reelle politiske brede.

For at kunne samle bredt i den danske befolkning er det vigtigt, at bevægelsen udtrykker en skepsis som folk kan identificere sig med. Derfor er det meget positivt, at ”Ingen krig mod Irak” tager afstand fra Saddam Hussein.   Hvis modstand mod krigen bliver sammenkædet med støtte til Saddam Hussein, vil det være ødelæggende for bevægelsen.  Heller ikke denne gang vil vi acceptere helgenbilleder af Saddam, Khomeini, Milosevic eller hvilken galning man nu ellers kunne tænke sig.

En klar markering af at den religiøse fundamentalisme heller ingen plads har i en slagkraftig fredsbevægelse har vi endnu til gode. Der er kræfter inden for krigsmodstanden, bl.a. IS, der har den illusion at modstanden mod krigen underordner alle øvrige kampe, og at det kun er hvis bevægelsen invitere alle med på et løst grundlag at den største brede nås.

Men modstanden mod en umenneskelig krig, kan ikke være tjent med at der er usikkerhed om en utvetydig afstandtagen fra fundamentalisme af enhver art. Vi skader såvel fredsbevægelsen, som alle kampe for befrielse fra undertrykkelse, hvis vi ikke klart siger at Taleban og Hizbut Tahir ikke er velkommen.
Freden skal vindes for menneskelige værdier og fundamentalisterne står for det akkurat modsatte.

Krigsmodstanden skal kunne samle forskellige grupper: indvandrere og danskere, unge og gamle, arbejdere og studerende. Ikke mindst fagbevægelsen er afgørende hvis bevægelsen skal have en tyngde, mens det er sandsynligt, at det er blandt unge studerende, at det er nemmest at mobilisere større grupper til at gå på gaden.

Vi ses den 15. februar.

På www.nejtilkrig.dk kan man se en lang række af de eksisterende fredsgrupper og anbefalere af demonstrationen.

SAPs forretningsudvalg 7. februar 2003