USA's missilskjold og Danmark

En massebevægelse er nødvendig!
For selv en venstredrejet regering på Grønland klarer det ikke alene

I et brev dateret den 17. december 2002 anmodede den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, den danske regering om tilladelse til at opgradere Thule-radaren, som led i opbygningen af det amerikanske missilskjold. Allerede dagen efter, den 18. december mødtes udenrigsminister Per Stig Møller - som "tilfældigvis" var på besøg i Washington - med Colin Powell. Selvom Per Stig Møller ikke her officielt gav grønt lys ("Vi skal først have en grundig debat i Danmark"), så er der ingen tvivl om regeringens positive holdning til de amerikanske planer.

Der er ellers mange gode grunde til at være imod, hvoraf et par af de vigtigste er:

- De amerikanske planer vil udløse en oprustningsspiral. Mest tydeligt i Asien, hvor Kina (som har relativt få - godt 20 - langtrækkende missiler) vil skaffe sig flere for at være sikre på at kunne trænge igennem det amerikanske missilskjold. En sådan kinesisk oprustning vil blive efterfulgt af en indisk oprustning, som så vil blive efterfulgt af en pakistansk oprustning, som så … Det sikre resultat vil være flere atomvåben i et af verdens mest ustabile og fattige områder, hvor man netop har brug for alt andet end våben!

- De amerikanske planer forholder sig ikke til en reel trussel. Hvis de såkaldte "slyngelstater" (Iran, Nordkorea, Libyen, Syrien, Irak m.fl.) virkelig havde som mål at ramme USA og dræbe flest mulige civile amerikanere, så ville den mest usikre og tåbelige måde være at sende et missil den halve jordklode rundt . Det ville være langt mere enkelt og effektivt at bringe en kemisk, biologisk eller atomar bombe til sprængning i selve USA. Et land, som affyrer et langdistance-missil sender samtidig en invitation til garanteret og øjeblikkelig selvudslettelse. Og hvorfor skulle nogen gøre det, når der er andre muligheder?

- De amerikanske planer er rasende dyre. I øjeblikket er der afsat 7-8 milliarder dollars (60 mia. kroner) årligt i det amerikanske forsvarsbudget til udviklingen af missilskjoldet. Men i januar 2002 vurderede Kongressens budgetkontor, CBO, at projektet over de næste 10-15 år vil komme til at koste yderligere 158-238 milliarder dollars. Alt sammen penge som tages fra den almindelige amerikanske befolkning.

Alligevel er to grunde til at Bush-administrationen satser hårdt på dette projekt.

For det første - hvis det lykkes - vil det cementere USA's militære overlegenhed og dermed ret til at påtvinge hele verden sin vilje. Kombineret med den ny doktrin om forebyggende militære angreb vil det nemlig betyde at USA kan true og i sidste ende angribe andre lande (inklusiv med atomvåben) uden at risikere gengældelse fra de angrebne landes missilsystemer.

Og for det andet - hvis det ikke lykkes at få systemet til at virke - så vil det have kanalisere milliarder af skatteydernes dollars ned i lommerne på den store og magtfulde amerikanske våbenindustri (Boing, Lockheed-Martin, Raytheon og TRW).

Hvis det står til den danske regering er det ikke den, som stikker en kæp i hjulet på de amerikanske planer. Og da Dansk Folkeparti allerede har tilsagt sin støtte, får VK-regeringen ikke noget problem med at sikre sig flertal i folketinget bag en officiel dansk accept i løbet af foråret.

Men det store spørgsmål for regeringen er, hvad de siger på Grønland, som fik en ny og mere venstredrejet regering ved valget i december. Der er ikke tvivl om, at modstanden mod missilskjoldet og en opgradering af Thule-radaren er omfattede på Grønland. Men i realiteternes verden kan de 50.000 indbyggere på Grønland ikke kæmpe alene mod de amerikanske planer.

Derfor påhviler der Enhedslisten og resten af venstrefløjen i Danmark et stort ansvar for at opbygge en bred og omfattende bevægelse mod missilskjoldet.

SAP´s forretningsudvalg den 10. januar 2003