Klassekamp på kirkegårdene

”Den der graver en grav for andre, skal have en ordentlig løn for det.”

Også i 2003 kan vi såvel nationalt som internationalt se frem til mange politiske kampe. Ét af de centrale områder, hvor kampene vil tage til i de kommende år, bliver den direkte klassekamp om løn og arbejdsforhold for de mennesker, der skaber værdierne, hvad enten det foregår i Hjørring eller i Malaysia.

I ugerne op til nytår var togstewardesser og -stewarder i konflikt for anstændige lønforhold. I disse dage er graverne på 18 kirkegårde i provinsen i konflikt, og har fået opbakning fra deres kolleger på 4 kirkegårde i København. De slås for en overenskomst på linie med den københavnske, men kirkeministeren vil fastholde, at deres løn og arbejdsforhold fastsættes centralt gennem en bekendtgørelse.

For de ansatte handler det om underbetaling på op mod 30.000 kr. om året. Men det handler også om retten til overenskomst, og om opbygning af faglig solidaritet. Netop faglig solidaritet er et nøgleord i dagens klassekamp.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi I Danmark har en borgerlig regering, som er gået i gang med at undergrave de faglige rettigheder – ikke mindst overenskomstsystemet. I år bliver det bl.a. eksklusivaftaler og konfliktretten overfor uorganiserede arbejdsgivere, der står for skud,  samtidigt med at konsekvenserne af, at mere arbejde skal udføres som jobtræning og virksomhedspraktik uden overenskomstmæssige rettigheder slår igennem. I forlængelse af det betyder EU udvidelsen, at nogle arbejdsgivere vil arbejde ihærdigt på at misbruge østeuropæisk arbejdskraft som løntrykkere. Her kan kun aktive fagforeninger med konfliktredskabet i hånden sikre, at arbejdsgiverne får held med deres ærinde.

Også på det globale plan har fagligt aktive kræfter mange opgaver i de kommende år. Alt for længe har fagbevægelsen i de rige lande stort set passivt set til, at multinationale koncerner misbruger arbejdskraften i 3. verdens lande, ikke mindst i de såkaldte frihandels zoner, hvor slavelignende forhold er mere reglen end undtagelsen. Her handler det om en daglig kamp for overlevelse og for helt grundlæggende faglige rettigheder. Hvis den kamp skal vindes kræver det en omfattende støtte fra fagbevægelsen og fagligt aktive i de rige lande.

Der er således nok at gå i gang med for alle aktive i fagbevægelsen. Det kommer ikke til at starte i LO toppen, som op til kongressen 8. februar mest bruger tid og kræfter på, hvordan de kan sikre deres egen overlevelse som bureaukrater gennem en selvstændiggørelse fra Socialdemokratiet.

Udgangspunktet findes i stedet i den begyndende organisering af aktive fagforeninger og tillidsmandsringe, under overskriften, Fagligt Ansvar.

Første opgave må være støtte til kirkegårdsgraverne, og deres kamp for overenskomst.

Derefter bliver der tale om at forsvare konfliktretten og retten til at indgå eksklusivaftaler, som vigtige forudsætninger for at forsvare overenskomsterne på længere sigt.

I forlængelse af det må de lokale netværk udbygges, så de dækker ud i de afkroge, hvor uorganiserede arbejdsgivere  gør brug af billig arbejdskraft. Hvad enten der er tale om tvangsaktiverede arbejdsløse eller om mere eller mindre illegal arbejdskraft.

Endeligt må presset på de faglige ledere styrkes, så de internationale forpligtelser tages alvorligt. Ikke så meget på de bonede gulve i Bruxelles og Geneve, som i de lande i den tredje verden, hvor de ansatte slås mod elendige løn og arbejdsforhold.

Godt nytår!
SAP´s forretningsudvalg den 3. januar 2003