Antikapitalismen lever i Danmark

Demonstrationen lørdag den 14. december fra Christiansborg Slotsplads til Vesterbro, arrangeret af Initiativet for et Andet Europa, markerede en ny udvikling på den danske venstrefløj. Demonstrationen synliggjorde, at der eksisterer en antikapitalistisk og internationalistisk strømning, som ikke er isoleret til små grupper.

Over 10.000 mennesker deltog i demonstrationen, som fra start til slut var præget af hård kritik af EU, antikapitalisme og en international grundholdning, der gik langt videre end den elementære nødvendighed af at være solidarisk. Det gik igen i talerne, i bannerne, i løbesedlerne og i slagordene.

Det har ikke været set i Danmark i mange, mange år. Godt nok har der med mellemrum været lige så store eller større demonstrationer, hvor den socialistiske venstrefløj har deltaget. Men i disse store demonstrationer har socialisterne kun været med – sammen med andre EU-modstandere, sammen med andre antiracister, sammen med andre utilfredse lønmodtagere, osv. Det er godt, at den socialistiske venstrefløj kan være med til at opbygge brede mobiliseringer omkring enkeltspørgsmål, men det er så sandelig også godt, at vi kan vise flaget selv, som vi gjorde lørdag den 14. december.

Initiativet for et Andet Europas demonstration var ikke den eneste demonstration lørdag. Om eftermiddagen havde NGO-Forum Stop Volden indkaldt til demonstration fra Enghave Plads til Rådhuspladsen. Demonstrationen havde ikke noget politisk grundlag. Den var for alle, der ville ”give EU-politikerne et  budskab”.

Hovedkræfterne bag denne demonstration lagde fra starten ikke skjul på, at dette var Demonstrationen i forbindelse med topmødet. De gjorde meget for at tale Initiativet for et Andet Europa fra at afholde deres. Da det ikke lykkedes, forsøgte de at tildele formiddagsdemonstrationen en status som ”fordemonstration”.

Disse toner lød såvel fra de brede, humanistiske NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke, fra de to EU-modstanderbevægelser, Folkebevægelsen og JuniBevægelsen, og fra organisationer på venstrefløjen: IS, KPiD, DKP-ML.

Set i det lys er det betydningsfuldt og opmuntrende, at ”fordemonstrationen” var klart større end den ”bredde” og ”rigtige” demonstration.

Af det kan vi både konkludere, at et demonstrationsgrundlag kan blive så bredt og indholdstomt, at det er svært at mobilisere folk til at deltage,
og at der er en reel basis for en nyudvikling af venstrefløjens EU-mobilisering, hvor vi lægger større vægt på at mobilisere mod EU’s prokapitalitiske politik sammen med andre antikapitalister, uanset om de er EU-tilhængere, -skeptikere eller –modstandere. I modsætning til tidligere, hvor store dele af venstrefløjen har prioriteret at mobilisere alle EU-modstandere uanset deres holdning til den arbejderfjendske politik, EU står for.

I Enhedslisten var der både medlemmer, der var enige med SAP i, at Stop Voldens demonstration var meningsløs på grund af dens apolitiske karakter, og medlemmer, som fandt det vigtigt at mobilisere til netop denne demonstration. Derfor støttede Enhedslisten de to lørdags-demonstrationer med lige stor vægt.

Ikke desto mindre udgjorde demonstrationerne også et stort fremskridt for Enhedslisten, som for første gang havde besluttet at danne en ”blok”, hvor medlemmer og tilhængere gik samlet med tydelige Enhedsliste-faner og bannere. Denne blok satte sig klare præg på både Initiativets og Stop Voldens demonstrationer. Dermed viste Enhedslisten, hvis medlemmer også var meget aktive i at arrangere demonstrationerne, at et socialistisk parti uden problemer kan mobilisere bredt og samtidig markere partiets særstandpunkter inden for den bredde mobilisering.

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 20. december 2002