Det er klart, at en retsstat fordrer lighed for loven. Uanset om man hedder Maria eller Muhammed, og uanset om man bor I Hellerup eller i Horsens: loven er den samme. Og kunne man tilføje: uanset om man er stor og rig eller lille og fattig. Dette gode princip gælder naturligvis også, når vi skal betale skat. Om det er denne opfattelse af retsprincipperne, der i september fik den multinationale koncern Coca Cola til at gå ud I offentligheden med krav om øget indsats for at få penge i statskassen, er uklart. Kravet gjaldt nemlig ikke koncernen selv, men de kioskejere, der sælger billig parallelimporteret læskedrik fra Østlandene. En affære, der angiveligt koster den danske statskasse omkring 100 millioner kroner årligt i tabte afgifter. Det fik Coca Colas kommunikationschef Kent Kærhøg til at kræve en øget kontrolindsats fra Told & Skat i kioskerne, og bøder for at indføre sodavand illegalt. Men ikke nok med det. »Den holdbare løsning på sigt vil være at sænke sodavandsafgiften«, fortsatte Kent Kærhøg.
Coca Colas hykleri er til at få øje på. For hvorfor i alverden skulle Danmark nedsætte sodavandsafgiften? For at Coca Cola fortsat kan lade være med at betale den skat, de heller ikke betaler i dag? Princippet om lighed for loven er udvidet med det Orwellske princip: Vi er alle lige for loven, men de multinationale er mere lige end andre!
Problemet er nemlig, at en nedsat afgift på sodavand ikke vil få en multinational koncern som Coca Cola til at betale en eneste ekstra krone til den danske statskasse. Der imod vil et forøget cola-salg medføre en øget pengestrøm til Coca Colas hovedkoncern i USA.
Systemet, som udnyttes af en lang række af multinationale firmaer, hvor underselskaber af samme koncern sælger varer til sig selv og andre over grænserne til priser, der intet har med den reelle markedsværdi at gøre, kaldes Transfer Pricing. Det er et lærestykke i storkapitalens egentlige natur, som kan sammenfattes i et ord: grådighed. Gennem en fiks cocktail af udnyttelse af forskelle i nationale skatteregler og uigennemskuelige prisaftaler slipper Coca Cola - og andre - for at betale skat. Konsekvensen er, at de store og de rige vil blive endnu større og federe, og få endnu mere magt, mens skatteyderne kan slås om at betale gildet. De multinationales skatteunddragelse er anslået til at være på et sted mellem 1,5 og 14 mia. kr.
Karl Marx sagde for mere end hundrede år siden, at kapitalen er ligegyldig overfor arbejdernes liv og helbred, med mindre samfundet tvinger den til ikke at være det. Det gælder stadig, og det gælder i særdeleshed de multinationale selskaber.
Et afgørende politisk krav, må være en ophævelse af virksomhedernes ret til at bedrive hemmelighedskræmmeri. Coca Colas - og andre multinationales - prisaftaler skal helt frem i lyset, så det bliver lysende klart for befolkningen hvem der er de egentlige snyltere. Og at det højt besungne »frie marked« altid og i sidste ende kun sikrer friheden for de store og i forvejen magtfulde.
Det påhviler derfor den internationale venstrefløj at gå i spidsen for en målrettet offensiv mod de multinationales skattespekulation og -fuskeri. En sådan offensiv må ifølge de multinationales egen natur være international. Dens opgave må være at afsløre deres metoder og grådighed, og samle de kræfter, der er kritiske overfor de multinationale, i en fælles, global kamp.
SAP’s forretningsudvalg d. 10. oktober 2002