Fint besøg – med store konsekvenser!

Når denne uges kommentar læses her på siden, har justitsminister Lene Espersen fint besøg. Det er den amerikanske justitsminister John Ashcroft, som har fundet vej til Danmark. Der kommer også andre prominente gæster til landet. Nemlig EU-landenes justitsministre, som er til deres halvårlige "uformelle" ministerrådsmøder som led i det danske EU-formandskab. Ashcroft skal forhandle med EU om et sæt nye samarbejdsregler mellem EU og USA om blandt andet terrorbekæmpelse, men det er blevet afsløret, at man også vil forhandle om fælles regler for "kriminalitetsbekæmpelse". Afsløret, fordi EU hemmeligholder stort set alt om forhandlingerne.

Siden 11. september sidste år har vi oplevet, hvordan en række af de initiativer på det retspolitiske område, der hidtil har været uvilje – for ikke at sige direkte modstand – imod fra visse EU-lande, som med et trylleslag er blevet interessante at få vedtaget: en europæisk arrestordre, som gælder for alle former for kriminalitet (ikke bare terrorisme), tættere samarbejde på politi- og efterretningsområdet, øgede ressourcer til Europol, grænsekontrolsamarbejde og meget andet.

Hertil kommer, at et hidtidigt princip om, at stater beskytter deres statsborgere, er blevet skyllet ud gennem kloakafløbet. Nu skal det ikke længere være muligt at nægte at udlevere et lands statsborgere til retsforfølgelse i et andet land, også selv om der ikke er tale om dobbelt strafbarhed. Det vil kunne misbruges hæmningsløst til politisk forfølgelse af "terrorister" (læs: alle, der kan stemples som sådan af magthaverne).

Hvis for eksempel Tyrkiet var medlem af EU nu, så kunne de tyrkiske myndigheder blot kræve dansk-kurderen Kemal Koc udleveret til retsforfølgelse for sine pro-kurdiske synspunkter, som er ulovlige i Tyrkiet.

Med det hidtil hemmeligholdte oplæg til forhandlingerne mellem EU og USA lægges der op til, at der også her skal kunne ske en udvidet udlevering, og det er overordentlig tvivlsomt, hvordan det skal kunne sikres, at en person ikke risikerer at blive videreudvist til et land, som ikke føler sig helt så forpligtet på for eksempel en fair retssag, eller som har knap så restriktive begrænsninger på brugen af tortur.

Nu er der ikke noget galt i at bekæmpe kriminalitet, heller ikke at samarbejde om det. Men der er noget galt i, ja det er nærmest kriminelt, at underminere grundlæggende principper for retsbeskyttelse under dække af terrorbekæmpelse.

Også Folketinget fører EU og den danske regering bag lyset. Før forhandlingerne blev indledt, bedyrede justitsministeren, at aftalen ville holde sig inden for de internationale konventioner,  men viser sig, at man allerede i forhandlingsoplægget er på vej langt ud over en række af disse beskyttelser af den enkelte borger mod statens overvågning og magt.

At man er kommet i gang med en proces, som det er vanskeligt at stoppe, understregede chefen for Justitsministeriets internationale kontor i pressen, da han sagde: "Det er svært at bakke på det område. Meningen er at give amerikanerne noget nyt, og hvis vi tilbyder dem en aftale, som er et tilbageskridt, vil de blot sige, at de hellere vil beholde de gamle aftaler".

Når det fine besøg, som justitsminister Lene Espersen har lagt stor vægt på at få i stand netop nu, er slut, er der ikke vedtaget noget formelt. For det gør man ikke på et uformelt møde. Men reelt kan rammerne for en aftale være formet, og med de meldinger, der hidtil er kommet fra regeringen på dette område, er det ikke herfra, at protesterne over udhulingerne af de demokratiske rettigheder skal forventes.

SAP’s forretningsudvalg, 13. september 2002