Taktisk manøvre

Udramatisk, uambitiøs, træt og passiv. Sådan lød dommen over regeringens finanslovsforslag ikke bare fra oppositionspartierne, men også fra store dele af pressen. Og helt forkert det ikke.

Nu skal man ikke overse, at også dette års finanslov indeholder de såkaldte grønthøsternedskæringer hen over alle poster. Og ud i hjørnerne finder man også de hug, der afslører regeringens klasseholdning og dens liberalistiske ideologi: Konkurrencestyrelsen, som har  afdækket virksomhedernes ulovlige karteller, får et ekstra hug. Det gør Forbrugerinformationen, der skal hjælpe almindelige mennesker med at gennemskue reklamernes og tilbudenes fusk og bedrageri, også. På uddannelsesområdet går det særlig ud over VUC, hvor de dårligst uddannede havde en chance, og på tekniske skoler.

At byfornyelsen forsøges kvalt i en finanslov, som hævdes at indeholde et boligpolitisk løft, kan også kun forklares med, at socialdemokrater dominerer bolig- og byfornyelsesselskaber. Så sent som i foråret blev det dokumenteret, at netop byfornyelse skaffer mange med løs tilknytning til arbejdsmarkedet i arbejde..

Men i det store billede er det små tal, der rykkes med – f.eks. sammenlignet med denne regerings første finanslov. Men hvorfor denne passivitet? Har regeringen tabt pusten?

Nej desværre ikke.

Hovedforklaringen skal findes uden for Christiansborg. For det første har regeringspartierne ikke høstet nogen gevinst i meningsmålingerne efter at have slået mere hårdt til i den første finanslov, tværtimod. Og de ni måneder, den har været ved roret, har været præget af protester og demonstrationer, som mange – regeringsvenlige kredse – ellers ofte har forvist til historiens mødding.

Ud af den situation udspringer en anden forklaring, som hører til på Christiansborg. Regeringen har lavet et udspil, som Socialdemokratiet og de borgerlige midterpartier, Radikale og Kristelige, ikke blankt kan afvise. Der er simpelthen ikke noget, der er så dramatisk, at det kan begrunde, at et den type partier afviser at indgå i reelle forhandlinger om en finansloven.

Med sådan et relativt imødekommende udspil håber regeringen, at den i det mindste kan involvere de tre partier i en forhandlingsfase og sandsynligvis også indgå en stribe delforlig om enkelteområder i finansloven. Sådanne forhandlinger og forlig kan give regeringen et pænere image og – satser de  på - tage vinden ud af sejlene på antiregerings-stemningen og antiregerings-mobiliseringerne.

I den situation er det vigtigt at fastholde, at regeringen har en langsigtet strategi, der dels består af omfattende omfordelinger fra løn til profit, dels består af en nedbrydning og afregulering af alle kollektive og sociale elementer i samfundet - fra understøttelse til hospitaler og fra fagbevægelse til den almennyttige boligsektor. Dette års finanslov er et taktisk skridt tilbage, der skal dysse modbevægelserne ned, så man kan slå så meget desto hårdere til senere.

Derfor er der grund til, at ikke mindst fagbevægelsen advarer Socialdemokratiet mod at indgå kompromisser, der trækker i regeringens retning, hvad enten det er nedskæringer, omfordeling eller privatisering. Og det er vigtigt at holde kadencen og fortsætte aktiviteterne mod regeringen, hver gang den foreslår eller gennemfører dele af sin nyliberalistiske arbejdsgiverpolitik.

I dag demonstrerede folkeskoleeleverne i København. I weekenden er der mulighed for at demonstrere i Helsingør mod nyliberalismen i form af EU, EU-regeringerne og det danske formandsskab. Den 5. september demonstrerer gymnasieeleverne, og den 7. september mødes tillidsfolk i Århus for at diskutere den fortsatte kamp mod regeringen og udviklingen af et alternativt politisk program.

SAP’s forretningsudvalg, 30. august 2002