Generalstrejke mod nyliberalismen SAP topside

Onsdag gennemførte arbejderne i Uruguay en generalstrejke mod regeringens nyliberale politik. Den nyliberale politik skal imødegå de sidste fire års økonomiske tilbagegang. Sidste uge fik Uruguay et lån på 1,5 mia. dollar af USA, der nu er blevet efterfulgt af andre lån fra Verdensbanken og den Interamerikanske Udviklingsbank. De nyliberale reformer følger som betingelse for disse lån. Det er dog betegnende, at de reformer, der nu skal løse krisen, er mere af den samme medicin som har ført til krisen.

Alle verdens forgældede lande har siden begyndelsen af firserne fået påtvunget de såkaldte ”strukturtilpasningsprogrammer”, der indeholder en liberalisering af økonomien – dette gælder ikke mindst i Latinamerika, hvor nogle af IMF’s ”dygtigste” elever befinder sig. Reformerne består hovedsageligt af fire elementer:

1. Reducere statens udgifter
2. Prioritere betaling af udlandsgælden
3. Åbning af grænserne for handel og investeringer
4. Presse lønningerne ned

Påstanden var, at dette ville sætte gang i økonomien og komme alle til gode. Erfaringerne har dog været, at hverken landenes økonomier eller befolkninger har fået det bedre. De seneste økonomiske kriser i først Argentina og nu Uruguay er tydelige eksempler på dette.

Det har dog ikke fået USA, EU, IMF og Verdensbanken til at overveje deres politik. Tværtimod er konkluderer de, at problemet bare er, at de nyliberale reformer ikke har været stramme nok. ”Hjælpen” fra USA i form af et endnu lån er betinget af yderligere reformer.

Sandheden er nærmere, at reformerne netop har haft den ønskede virkning, som ikke er i overensstemmelse med den påståede. Den øgede handel har ikke været til gavn for de latinamerikanske lande. I perioden 1990 til 2000 er EU’s eksport til Latinamerika steget med 222%, mens den modsatte vej er den kun steget 80%.

Set fra de multinationale virksomheder i EU og USA er det derimod en god forretning. Virksomhederne har interesse i at deres afsætte varer og lave investeringer med stort udbytte. Det sidste opnås med billig arbejdskraft og råvarer.

Men der er nogle, der ikke vil acceptere de nyliberale reformer som en løsning på krisen. Onsdag den 8. august 2002 blev der erklæret en dags generalstrejke i protest mod reformerne. Opslutningen til strejken var næsten fuldstændig. Fagforbundet PIT-CNT i Uruguay accepterer ikke imperialisternes medicin. Det er heller ikke første gang, de protesterer. Den 12. Juni blev der strejket i protest mod skattereformer med krav om arbejde og rimelige lønninger. I onsdags var det sjette gang, siden præsident Jorge Batlle tiltrådte for lidt over 2 år siden, at fagforbundet erklærede generalstrejke.

Sidste år i december var der et oprør i Argentina, der førte til, at to præsidenter måtte gå af. Det er der endnu ikke i Uruguay, men strejkerne er udtryk for en udbredt utilfredshed, der kan udvikle sig.

Argentina og Uruguay udgør sammen med Brasilien og Paraguay fællesmarkedet Mercosur. Brasilien er det næste land på listen, der er truet af et økonomisk sammenbrud. Men også her kan man forvente massive mobiliseringer mod de reformer, der vil forsøgt gennemført i kølvandet på en eventuel krise eller som ”forebyggende foranstaltning”. De jordløse bønders bevægelse MST, fagforbundet CUT og Arbejderpartiet PT har tidligere stået for massive mobiliseringer mod nyliberalismen.

Venstrefløjen i Danmarks opgave er at bekæmpe nyliberalismen og opbygge solidaritet med andre der bekæmper den. Ikke mindst nu, hvor Danmark har formandskabet for EU, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at EU globalt ikke spiller nogen bedre rolle end USA. I forhold til Mercosur er det i sær vigtigt, fordi EU er Mercosurs vigtigste handelspartner.

SAPs forretningsudvalg 9. august 2002