Ansvarlig og asocial

I den forløbne uge har et par aviser bragt artikler, der forudser, at Dansk Folkeparti i efteråret vil markere deres sociale profil ved at vedtage sociale forslag uden om regeringen. Intet kan naturligvis udelukkes, men afslutningsdebatten i Folketinget torsdag den 30. maj understregede ellers med al ønskelig tydelighed, at for Dansk Folkeparti er det altoverskyggende mål at fastholde den nyvundne rolle som ANSVARLIGT parti, også selv om det betyder, at man uden hastighedsbegrænsning render fra alle de sociale løfter, man strøede omkring sig før valget.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti meget gerne vil opbygge og afpudse billedet af VK-regeringens sociale, nærmest midtsøgende garant, når det gælder omfordeling og hensyn til samfundets svage grupper – i virkeligheden på hele det økonomiske område og for at det ikke skal være løgn også når det gælder miljø og økologi.

Når mobiliseringer eller offentlig kritik har tvunget regeringen til at give indrømmelser – som f.eks. omkring uddannelsesnedskæringer, deltidslov, støtte til økologi – er det lykkedes Dansk Folkeparti til at få det til at se ud, som om det var dem, der fik en indrømmelse – samtidig med at de stadig stemte for – lidt mindre – nedskæringer og for en – lidt mindre slem – deltidslov.

Faktisk ser det nogle gange så indstuderet ud, at man skulle tro, at Anders Fogh Rasmussen ser en fordel i, at Dansk Folkeparti har et image, der gør dem i stand til at samle en gruppe vælgere op, som ikke kan acceptere den rene asociale V-liberalisme.

Ser man på det område, som Dansk Folkeparti virkeligt har slået sig op på, nemlig støtten til de syge, de ældre og andre svage grupper, så er kendsgerningerne, at partiet har fået sølle 150 millioner kroner at dele ud af.

Prisen for det har været:

- at DF stemt imod en stribe af partiets egne forslag til andre store og

små forbedringer;

- at DF stemte imod, hvad der nærmest må kaldes en mærkesag, forhøjelse af folkepensionen, som Enhedslisten havde foreslået som kompensation for tyveriet af årlige pensionsstigninger til den såkaldte satspulje;

- at DF stemte imod, at pensionisterne får udbetalt deres tilgodehavende i Den Sociale Pensionsfond, selv om de gang på gang havde lovet det på store møder for pensionister – før valget;

- at DF stemte for den omfordelingen fra fattige til rige pensionister via ændringen af Den Særlige Pensionsopsparing.

Både Socialdemokratiet og Enhedslisten konfronterede Pia Kjærsgaard med dette under Folketingets afslutningsdebat. Og hun stod afklædt på talerstolen som så mange gange før – med kun en eneste lille klud tilbage, den klassiske politikerfloskel: Vi har gjort vores indflydelse gældende; vi ville gerne have gjort mere; vi kunne ikke komme igennem med mere; vi er et ansvarligt parti, der overholder aftaler og om nødvendigt stemmer mod egne valgløfter.

Det er ikke lige den profil, Dansk Folkeparti har samlet stemmer på. Netop derfor er det vigtigt at blive ved med at konfrontere Dansk Folkeparti på dette område. Og det er vigtigt, at venstrefløjsaktivister bringer budskabet ud i alle afkroge af samfundet.

Det vil være et vigtigt bidrag til at bekæmpe højredrejningen.

SAP’s forretningsudvalg, 31. maj 2002