Nationalisér Stålvalseværket

Mindst 1.700 vil blive arbejdsløse i Frederiksværk, hvis ikke det i sidste øjeblik lykkes at redde Stålvalseværket. Værket har haft underskud i tre år, og nu vil ejerne – læs A.P. Møller – ikke være med længere. Cirka 1.200 arbejder i dag på arbejdspladsen, og omkring 500 har arbejde i virksomheder, der er underleverandører. I virkeligheden bliver tallet endnu større, når de faldende lønindtægter slår igennem i resten af byen, der er dybt afhængig af Stålvalseværket.

Ironisk nok fremlagde regeringen, samme dag som Værket gik i betalingsstandsning, sit program ”Flere i arbejde”. Det handler det i øvrigt ikke om. Programmet skaffer ikke flere arbejdspladser; derimod er formålet at tvinge de arbejdsløse til at være mere villige til at tage de dårlige og dårligt betalte jobs. Uden en løntrykkerhær af arbejdsløse vil lønningerne stige, og det kan økonomien ikke tåle, sagde Finansministeriets embedsmænd – med lidt andre ord – samtidig.

Med truslen om lukning har regeringen til gengæld virkelig fået en chance for at sikre beskæftigelsen. Når det private erhvervsliv og markedsmekanismerne ikke kan holde liv i en grundlæggende samfundsnyttig produktion som genanvendelse af metalskrot, så må samfundet træde til.

Opgaven er for stor for Frederiksværk Kommune, og staten er i forvejen minoritetsaktionær i Værket. Så løsningen er nærliggende: Staten overtager Stålvalseværket og driver det videre i samarbejde med de ansatte og de lokale fagforeninger.

Det vil naturligvis koste penge; underskuddet forsvinder ikke, fordi arbejdspladsen bliver nationaliseret. Men det er småpenge i sammenligning med de udgifter til understøttelse, bistandshjælp, uddannelse, revalidering, der vil følge af en lukning.

SAP’s forretningsudvalg, 24. maj 2002