Under mistanke

Overvågning, registrering, udvisning, fængsel. Det er skrappe midler, som politiet vil få til bekæmpe terrorisme, hvis regeringen får vedtaget sin terrorpakke. Hvem kan være imod skrappe midler mod mennesker, som begår brutale mord på uskyldige civile?

Nu er det bare sådan med denne som alt andet inden for retssystemet, at helt frem til en dom er faldet, er det de samme regler, der gælder for alle mistænkte - skyldige som uskyldige – og at det er politiet, der afgør, om der er grund til mistanke.

For det andet er det sæt af love, regeringen har fremlagt, i højere grad en terrorpakke end en anti-terrorpakke. Den vil i langt højere grad ”terrorisere” almindelige mennesker fra at benytte deres demokratiske rettigheder og passe deres job, end den vil genere rigtige terrorister.

Endelig har regeringen været så smart, at den har benyttet lejligheden til at tildele politiet nye og skrappere midler – ikke bare over for terrormistænkte – men over for alle mulige former for forbrydelser.

Hovedproblemet i terrorpakken er, at det er ganske uklart, hvordan loven vil definere, hvad der er terror, hvad der er medvirken til terror, og hvad der er ”forsæt” til terror. Det sidste vil sige, om den mistænkte har til hensigt at øve terror.

Med en uklar definition bliver det op til domstolen at afgøre, om de handlinger, en person har udført eller kan mistænkes for at have udført, kan kaldes terrorisme, forsøg på terrorisme eller medvirken til terrorisme. Da domstolene trods alt stadig fungerer offentligt i dagens Danmark, og da de ikke til enhver tid er i lommen på regering og politi, kan man håbe, at de værste misbrug og overfortolkninger af terrorbegrebet vil blive standset i retten, så blokadeaktivister eller mennesker, der sender penge til skoler og hospitaler i Den Tredje Verden, ikke bliver dømt som terrorister.

Men indtil en sag kommer for retten, og det gør den måske aldrig, er det op til politiet at fortolke en meget vag, uklar og bred definition af terror. Og så længe de vælger at definere en handling som terrorisme, kan de bruge hele arsenalet af overvågningsredskaber, beslaglæggelser og andre indgreb fra terrorpakken.

Politisk og demokratisk aktive mennesker risikerer terrorstemplet; solidariske mennesker risikerer terrorstemplet; mennesker, der blot passer deres job i en bank, på en redaktion eller i en IT-afdeling risikerer terrorstemplet – uden mange muligheder for at vaske det af sig.

Men den hårdeste skæbne venter dog flygtninge, der har været aktive i frihedskampen i deres hjemland. Med terrorpakken får de to efterretningsvæsener, PET og FE, retten til at afvise asylansøgere, hvis de mistænker dem for at kunne begå terrorisme. Hverken asylansøgeren eller hendes advokat vil få at vide, hvorfor hun er blevet afvist. For at kamuflere efterretningsvæsenernes ansvar skal Flygtningenævnet lægge navn til afvisningen. Hemmelig domstol, hemmelig rettergang, ingen mulighed for appel. Ud af vagten.

Stribevis af jurister har advaret mod forslagene i regeringens terrorpakke. Foreløbig uden den store effekt. Både de nuværende regeringspartier, deres støtteparti Dansk Folkeparti og de forhenværende regeringspartier bakker helhjertet op om lovgivningen. Retssikkerhed er der ikke råd til, når vi skal bekæmpe terrorisme.

I skrivende stund er der et lille håb om, at regeringen ikke når at få terrorpakken gennem Folketingets forretningsgang inden sommerferien. I så fald skal de begynde forfra til oktober. Men uanset om den kommer igennem nu, eller vi får mere tid, er det en vigtig opgave at gøre opmærksom på, hvad der er undervejs, og få rejst så mange protester som muligt.

I øjeblikket kører der en særlig kampagne mod terrorpakken. Læs mere om terrorpakken og kampagnen og vær med til at udbrede kampagnens materiale. Klik ind på www.undermistanke.dk og bestil f.eks. kampagnens pjece ”Mennesker under mistanke” til uddeling.

SAP’s forretningsudvalg, 10. maj 2002