Deltidsloven – en prøve for en aktiv fagbevægelse

Når deltidsloven kommer til anden behandling den 16. maj har forskellige dele af fagbevægelsen lagt op til arbejdsnedlæggelser og andre aktiviteter. Allerede nu har de omfattende protester mod loven ført til positive ændringer. Men de ændrer ikke ved, at der er tale om et frontalt regeringsindgreb på arbejderbefolkningens overenskomstmæssige rettigheder. Derfor er der al mulig grund til at fortsætte protesterne, og gøre den 16. maj til en massiv manifestation mod regeringen.

Grundlaget for, at det bliver en realitet findes på den enkelte arbejdsplads. Det er her diskussionerne skal tages om konsekvenserne af, at arbejdsgiveren får en ret til at presse den enkelte ansatte ned i tid (og dermed ned i løn), hvis det passer arbejdsgiveren. Derfor en opfordring:

• Tag diskussionen på arbejdspladsen
• Kontakt tillidsmanden – indkald til faglige møder.
• Tag det op i din fagforening.

Når de borgerlige kræfter benytter enhver lejlighed til at betegne fagbevægelsen som forældet, er dette en oplagt lejlighed til at vise, at det ikke er tilfældet. Fagbevægelsen kan vise sin berettigelse gennem aktive medlemmer – for det er jo medlemmerne der er bevægelsen. Ikke forstokkede pampere, som f.eks. en Poul Winckler, der endnu engang i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for de kommunalt og amtskommunalt ansatte har vist sin foragt for medlemmerne.

Det understreger blot, at der i kampen mod den nuværende regering også er brug for et opgør med det skrantende demokrati i fagbevægelsen. Aktive medlemmer er et vigtigt skridt på vejen.

I opbygningen af en stor og synlig strejkebevægelse den 16. maj er det afgørende, at der opbygges tværfaglige tillidsmandsinitiativer lokalt, og at de koordineres på landsplan. Derfor må de stærkeste grupper gå forrest i at få indkaldt lokale tillidsmandsmøder, så så mange som muligt er forberedt på strejker på dagen.

Uanset om bevægelsen får skudt forslaget til deltidslov ned, vil det i alle tilfælde være et vigtigt skridt i bestræbelserne på at opbygge en aktiv og kæmpende fagbevægelse, som kan vælte den nuværende regering og sætte en anden politik på dagsordenen end det traditionelle, socialdemokratiske klassesamarbejde.