Stil krav til EU

I denne weekend afholder Enhedslistens årsmøde. Der er ingen tvivl om, at EU-politikken bliver et af årsmødets store emner.

Det skal nok blive livligt. Keld Albrechtsens udspil satte gang i en omfattende diskussion. Efter en første fase, hvor fornærmethed og forargelse dominerede, har debatten udviklet sig frugtbart og inspirerende

Men det ville være alt for tidligt at lukke diskussionen nu. Mange medlemmer er ikke personligt afklarede, og der har ikke udkrystalliseret sig klare alternative holdninger at vælge imellem. Et knebent flertal for hvilket som helst synspunkt nu vil ikke afspejle en politisk linje, som organisationen er parat til at føre ud i praksis.

Her i mellemfasen vil SAP’s forretningsudvalg gerne give vores foreløbige bud på, hvad venstrefløjens EU-politik bør være:

1) EU er skabt af de store europæiske kapitalistiske virksomheder, og det er opbygget for at sikre den europæiske storkapitals interesser over befolkningerne i Europa, over for de kapitalistiske konkurrenter i USA og Japan og over for de fattige lande i Den Tredje Verden.

2) Dette EU kan ikke reformeres, så det bliver et redskab i arbejderklassens kamp for sociale, økonomiske og miljømæssige fremskridt, endsige et redskab i kampen for socialisme. Derfor er det venstrefløjens opgave at bekæmpe EU-konstruktionen og det nyliberalistiske projekt, som EU står for i dag. Tilbage står så spørgsmålet om, hvordan vi bekæmper EU.

3) For det første skal vi mobilisere mod de konkrete anti-sociale, usolidariske og sundheds- og miljøskadelige beslutninger, som træffes i EU. Det skal vi gøre i Danmark, og vi skal gøre det sammen med arbejderbevægelsen, venstrefløjen og andre bevægelser i Europa, som vender sig mod EU’s faktiske politik.

4) I forlængelse af denne kamp skal vi kræve, at Folketinget og regeringen nægter at udføre EU-beslutninger, som er undergraver solidariteten, angriber almindelige menneskers levestandard eller skader miljøet.

5) Endelig skal vi vende os mod nye skridt for at styrke EU-konstruktionen og dens dynamik i retning af en imperialistisk superstat. Alt dette er i klar forlængelse af, hvad venstrefløjen har stået fået i flere år.

Men der er behov for at tage andre og flere midler i brug i EU-kampen. Det skyldes, at EU er langt mere fasttømret og stabilt end tidligere, at EU’s legitimitet er stærkere end nogensinde og at stadig større grupper, ikke mindst unge, ikke ser det som en realistisk mulighed at fjerne EU eller at melde Danmark ud.

Den grundlæggende ændring i venstrefløjens EU-politik skal være, at vi fremover formulerer og kæmper for krav til de beslutninger, EU træffer. I modsætning til tidligere, hvor vi som hovedregel har afvist at tage stilling til disse spørgsmål, fordi vi mener, at EU slet ikke skal bestemme på de forskellige delområder.

Vi skal stille krav til de beslutninger, EU træffer ...

.... fordi vi dermed lægger et større pres på beslutningstagerne i EU;

.... fordi vi som sidegevinst kan afsløre EU og EU-politikerne ved at konfrontere dem med vores krav;

.... fordi vi på denne måde kan komme til at mobilisere sammen med andre, der støtter progressive krav, men som ikke opfatter sig som EU-modstandere. Med andre ord kommer vi folk i møde der, hvor de står politisk i dag;

.... og fordi det vil gøre det lettere at opbygge alliancer med andre i resten af Europa, der vil bekæmpe den nyliberale politik.

Men EU har ikke erstattet nationalstaterne. Illusionerne om EU er langt fra så grundfæstede i Danmark som illusionerne om stat, folketing og regering. Og den vigtigste politiske arena er stadig nationalstaten Danmark og ikke Europa.

Derfor er det ikke alle typer krav, vi skal stille til EU. Som hovedregel skal vi stille krav til de beslutninger, som EU alligevel træffer. Vi blander os altså også i de spørgsmål, hvor EU træffer beslutning ved flertalsafgørelser, men vi stiller ikke krav om flere flertalsafgørelser. Vi stiller krav, hvor EU har magt, men vi kræver ikke mere magt til EU. Naturligvis slås vi også for at gøre EU mindre udemokratisk og for at standse forsøg på afdemokratisering. Hvad der så er mere eller mindre demokratisk i EU-sammenhæng, er et af de store spørgsmål, som står tilbage: et mere magtfuldt og demokratisk Europaparlament eller en mere demokratisk kontrol med de forhandlinger, regeringerne fører, og de beslutninger, de træffer.

Vi vil aldrig kunne opstille en skudklar facitliste for, hvilke krav det til hver en tid er fornuftigt at stille. Der vil være tvivlsspørgsmål og konkrete politiske overvejelser undervejs, og udviklingen i virkelighedens Europa og virkelighedens EU kan betyde, at vi træffer andre valg.

Hvad der måske er allervigtigst er, at altid tager vores udgangspunkt i, hvilke krav og hvilke initiativer der vil styrke kampen mod kapitalismen og dens aktuelle hovedstrømning nyliberalismen – og ikke hverken nationalistiske fordomme, evigtgyldige principper eller smukke strukturer.

SAP’s forretningsudvalg, 12. april 2002.