Stop Israels brutale besættelse!

Når den danske regering og andre vestlige ledere i disse dage taler om, at Israels regering og Arafat må dele ansvaret for de uhyrligheder, der i øjeblikket foregår i Palæstina, er det tåkrummende hykleri.

Allerede i 1948 var det de stærkeste imperialistiske magter, der besluttede at give jøderne landområdet Palæstina, hvor der faktisk boede en ikke-jødisk befolkning i forvejen. Siden har de samme magter med USA i spidsen holdt den zionistiske stat ved magten, først og fremmest vha. bidrag på milliarder af dollars hvert år og forsyning med avanceret militærteknologi. Den israelske stat er en dyr dreng – men opfattes som en hensigtsmæssig militær forpost for den vestlige imperialisme.

Den såkaldte to-stats-løsning, der skulle give palæstinenserne en slags land i de områder, Vestbredden og Gaza, som Israel havde erobret fra nabostaterne, er systematisk blevet undermineret af Israel. Det såkaldte selvstyreområde er nærmest blevet en slags bantustans, små klumper land omringet af Israel og kun forbundet med israelsk kontrollerede korridorer. Israelske provokatører har oven i købet fået lov at etablere sig i områderne, i såkaldte bosættelser, beskyttet af israelsk militær. Økonomisk såvel som militært har Israel holdt selvstyret i et jerngreb.

Alt dette, dvs. en total undergravning af fredsaftalen, er foregået med stormagternes accept.

Den nye israelske leder, høgen Ariel Sharon, der i sin tid var ansvarlig for massakrerne mod flygtningelejrene Sabra og Chatila, har sat sig den fysiske udryddelse af alle palæstinensiske modstandsbevægelser som mål. Det har betydet stadigt flere israelske militære operationer i de såkaldte selvstyreområder, kulminerende med den totale genbesættelse, der foregår i disse dage.

Også dette må i praksis være foregået med en uderhåndsaccept fra USA. Ellers ville selv en Sharon næppe have turdet. Og det er da også en kendsgerning, at USA ikke har truet med at røre støtten til Israel, men tværtimod har forklaret, at "Israel føler sig nødsaget til at slå til mod de terroristnetværk, som dræber landets borgere" (Præsident Bush, 4.4.02). Dermed har man i hvert fald i ord accepteret de israelske overgreb som en del af den internationale krig mod terror, som USA selv har erklæret efter 11. september.

Vender vi os mod EU-landene, har også de undladt at lægge reelt pres på Israel for at stoppe besættelsen. Bortset fra Anders Fogh, der bevidstløst citerer Bush med en smule forsinkelse, er EU-lederne i ord dog lidt mere på en "begge-parter-bærer-ansvar"-linje, måske fordi de er mere bekymrede for de arabiske landes reaktion. Men ingen har f.eks. truet med at ophæve den særligt gunstige handelsaftale, EU har givet Israel, og mange EU-lande, bl.a. Danmark, leverer fortsat dele til det militære isenkram, som i disse dage bruges mod civile palæstinensere.

Så hvis ansvaret for blodsudgydelserne i Mellemøsten skal placeres et sted, er "Skiftende regeringerne i de førende imperialistiske lande, især USA" et ganske godt svar. Derfor er hyklerierne omkring "den mellemøstlige tragedie" næsten ikke til at holde ud at høre på.

Men hvad med palæstinensernes væbnede aktioner – og hvad med selvmordsbomberne, der har dræbt snesevis af uskyldige civile israelere? Er det egentlig ikke dem, der har skylden?

For det første: Ingen kan klandre palæstinenserne for at føre væbnet kamp. Israel er en besættelsesmagt, og et besat folk har ret til at gøre modstand. Det er uhyrligt at give offeret skylden for et overfald, uanset hvordan slagsmålet udvikler sig.

For det andet: Ingen og intet kan retfærdiggøre overlagt mord på uskyldige civile, som vi har set det ved en række selvmordsbomber. At Israel også har myrdet uskyldige civile, og at mange palæstinensere med god grund føler sig desperate og magtesløse, er ingen undskyldning.

For det tredje: Selvmordsbomberne har også været politiske selvmordsbomber. Den vestlige opinion spiller en betydelig rolle for det råderum, USA giver sin israelske blodhund. Og der er næppe nogen tvivl om, at kun terrorbomberne har kunnet afværge det ramaskrig i denne opinion, som ellers kunne have standset den igangværende israelske massakre.

Ikke desto mindre er det her og nu vores opgave at rejse den opinion og den solidaritetsbevægelse, der skal stoppe Israels overgreb.

Hovedkravet er, at Israel øjeblikkeligt skal trække sig tilbage fra Gaza og Vestbredden.

Først skal militæret ud, så skal bosættelserne nedlægges og det palæstinensiske selvstyre genopbygges med massiv støtte.

Danmark og EU skal lægge pres på Israel med alle midler, herunder ophævelse af handelsaftalen, stop for al våbeneksport m.v.

Danmark og EU skal også lægge pres på USA, fordi det i virkeligheden er dem, der har nøglen til at stoppe Israels forbrydelser fra dag til dag.

SAP’s forretningsudvalg den 5. april 2002