Først tog de udlændingene...

Regeringens udlændingeudspil er ikke bare et angreb på kommende og nuværende flygtninge og indvandrere. Det er samtidig et forsøg på kynisk at udbygge og udnytte fremmedangstens og fremmedhadets underminering af solidariteten til et langt vigtigere formål for regeringen: At skære et stort hul i det sociale sikkerhedsnet. Et hul, der senere skal bruges til at flå sikkerhedsnettet helt itu.

Dét fremgår tydeligt af regeringsudspillets argumentation for, at man i de første 7 år efter at have fået ophold i Danmark skal leve i dyb fattigdom, hvis man ikke kan få et arbejde.

I argumentationen redegør regeringen for, at kontanthjælpen til et ægtepar i visse tilfælde overstiger, hvad ægteparret ville få ud af, at den ene ægtefælle fik et (ikke alt for velbetalt) arbejde og skulle forsørge den anden. Konklusionen er naturligvis ikke den oplagte, at denne forsørgelsespligt så skal afskaffes, langt mindre at mindstelønnen er for lav - men derimod følgende:

”Det er vigtigt for regeringen, at satserne fremover har et niveau, der betyder, at det altid kan betale sig at forlade det offentlige forsørgelsessystem og tage et almindeligt arbejde.”

Dette niveau, som er så vigtigt for regeringen, betyder f.eks. at et arbejdsløst par over 25 år skal klare sig for 3.306 kr. om måneden til mad, tøj og alle andre daglige fornødenheder – 3.306 kr. tilsammen!

Men hvor står der egentlig noget om, at dette niveau kun skulle være ”vigtigt”, når det gælder udlændinge (personer, der ikke har boet 7 af de seneste 8 år i Danmark)? Det står der selvfølgelig ikke noget om. For hele den fremførte argumentation handler om os alle: indfødte danskere lige så vel som flygtninge og indvandrere. Og der kan ikke herske skyggen af tvivl om, at denne lov med denne argumentation kan bruges - og vil blive brugt - som murbrækker for en tilsvarende lov for alle kontanthjælpsmodtagere. En sådan afskaffelse af den sidste barriere mod dyb fattigdom har arbejdsgiverne og de borgerlige partier længe drømt om. Det vil puste til en angst for arbejdsløshed, der kan bruges til at presse mindsteløn, arbejdsmiljø og arbejdsforhold i det hele taget ganske afgørende.

For at opnå dette ædle formål og lægge yderligere gift for solidariteten i arbejderklassen, er udspillet i sit indhold og sin tone et klart bidrag til den modbydelige hetz mod og diskrimination af de etniske minoriteter.

Det gælder fx hele det angivelige formål: Vi skal have færre udlændinge ind i Danmark, og det skal være lettere at smide udlændinge ud af Danmark. M.a.o.: De etniske minoriteter er et problem, som skal minimeres fysisk…

I praksis vil lovændringerne næppe ændre antallet radikalt. På flygtningeområdet er det f.eks. nogle ret små grupper, der måske vil kunne nægtes asyl efter de nye regler. Det er f.eks. utro kvinder og homoseksuelle, der kan sendes hjem til pisk, stening eller henrettelse i Iran, fordi de ikke lige er omfattet af en konventions ordlyd. På familiesammenføringsområdet drejer det sig måske om lidt flere, afhængigt af hvor brutalt kravene om arbejde og forsørgelsesevne, bolig og tilhørsforhold i praksis administreres. Men disse regler er allerede uhørt stramme. Og thaipigen vil næppe blive skilt i utide og lade sig udvise, men blot lade sig banke af sin fordrukne danske mand i 7 år i stedet for de nugældende 3 år, hvis denne forlængelse bliver vedtaget.

Nej, det handler først og fremmest om at sende signaler i Dansk Folkepartis ånd. ”Nu vender vi kajakken”, som Pia Kjærsgaard så poetisk udtrykte det i sin kommentar.

Denne Pianistiske søgang får nogle steder i udspillet groteske udslag. Når f.eks. udlændinge efter mindst 8-9 års ophold i Danmark, efter at have aflagt en prøve i dansk sprog, danske samfundsforhold, retsprincipper og ”værdier” (!), mod et passende gebyr, søger om at opnå dansk indfødsret – så skal de minsandten også skrive under på, at de vil overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper, herunder menneskerettighederne…

Det er noget overraskende, at regeringen hermed antyder, at man ikke behøver at overholde dansk lovgivning, hvis man ikke har været så uheldig at skulle skrive under på den?! Det er nok mindre overraskende, at den samme regering mener, at de samme, ”rigtige” danskere ikke behøver at tage det så tungt med retsprincipper og menneskerettigheder.

Man kan kun håbe på, og arbejde for, at modstanden mod dette katastrofale udlændingeudspil ikke begrænser sig til de etniske minoriteter selv og de antiracistiske kræfter i snæver forstand, humanitære organisationer osv. Hvis og når vi skal forsvare os mod den borgerlige regerings offensiv, er solidariteten helt afgørende. Hvis regeringen slipper afsted med at kaste store grupper af indvandrere og flygtninge ud i dyb fattigdom, uden at – i særdeleshed - fagbevægelsen går til modstand, har regeringen vundet en meget farlig sejr.

Først tog de udlændingene, så tog de kontanthjælpsmodtagerne, så tog de… Fanden ta'r de sidste!

SAP’s Forretningsudvalg, den 18.januar 2002