Opbyg modstanden !

Folketingsvalget den 20. november resulterede i et massivt ryk til højre. Alligevel må det konstateres, at valgresultatet rejser flere spørgsmål, end det umiddelbart besvarede.

Hvad var egentlig årsagen til Socialdemokratiets store tilbagegang og VOK-partiernes endnu større fremgang? Skyldes det, at den danske befolkning reelt er gået til højre, f.eks. på indvandrer/flygtninge-spørgsmålet? Eller skyldes det, at den danske befolkning har større tiltro til at Anders Fogh er kan sikre velfærden end Poul Nyrup?

Eller skyldes valgresultatet simpelthen bare, at folk vil have forandring efter 9 år med en regering, som har lovet mere end den har holdt? Hvor meget af resultatet skyldes positivt tilvalg og hvor meget skyldes negativt fravalg? I virkeligheden er der nok tale om, at der er mange årsager til det valgresultat vi har fået.

Hvad er årsagen til, at SF og Enhedslisten ikke kunne udnytte regeringens upopularitet, men tværtimod mistede henholdsvis 1,2 og 0,3 procent af stemmerne? Skyldes det, at også venstrefløjen blev ramt af den fremmedfrygt og intolerance, som er fulgt i kølvandet på begivenhederne i USA den 11. september? Eller skyldes det, at SF og Enhedslisten i sidste ende er blevet opfattet som et vedhæng til regeringen?

Eller skyldes tilbagegangen mediernes næsten totale fokusering på "præsidentvalget" mellem Rasmussen og Rasmussen og den høje stemmeprocent? Eller skyldes det, at venstrefløjen kun i meget begrænset omfang er tilstede blandt de dårligst stillede grupper (bistandsklinter, førtidspensionister, ufaglærte, indvandrere, hjemløse m.fl.), og at disse grupper derfor opfatter venstrefløjens sociale retorik som tom hattedamesnak uden konkrete og kontante løsningsforslag? Også her er valgresultatet nok en kombination af flere faktorer.

Og hvilken politisk kurs vil den nye regering slå ind på? Vil Anders Fogh springe ud som "hulemand" og udstikke en markant højrekurs i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti? Eller vil han fuldende sin forvandling til "julemand" og tilstræbe et samarbejde med Socialdemokratiet, de radikale og i visse spørgsmål endda SF? Eller vil han som den afgående regering satse på et fortsat klassesamarbejde "hen over midten", men samtidig udnytte flertallet med Dansk Folkeparti til en klar højrekurs på konkrete områder, f.eks. indenfor retspolitikken, udlændingelovgivningen og når det gælder en langsigtet undergravning af fagbevægelsens positioner i det danske samfund?

Uanset hvilken politisk kurs den nye regering vælger at slå ind på, så vil det stille venstrefløjen overfor en stor og langstrakt opgave. Det vil være meget naivt at tage for givet, at den nye regering blot holder frem til næste valg, og så vil alt være tilbage ved det gamle. Dels fordi det vil forudsætte, at næste valg også bliver et jordskredsvalg, blot med modsat fortegn. Og dels fordi det ikke tager højde for den dynamik, som er sat i gang af, at valget også blev afgjort på kravet om en strammere rets- og udlændinge-politik. VK-regeringen vil gennemføre stramninger, men de vil naturligvis hverken fjerne kriminalitet eller tilgangen af udlændinge til Danmark. For en del VK-vælgere vil den logiske konklusion derfor være, at så må der strammes endnu mere, hvilket Dansk Folkeparti nok skal gøre sig til talerør for.

For venstrefløjen er opgaven derfor at bruge de kommende år til reelt at rodfæste os blandt de grupper, hvis interesser vi ønsker at varetage, samt at deltage i og udvikle enhver spire til udenomsparlamentarisk modstand på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boligkvarterer mod følgerne af den borgerlige regerings politik. Der er mere end nogensinde brug for en klar anti-kapitalistisk og pro-humanistisk stemme i Folketinget, men det er ude i den virkelige verden at det nødvendige alternativ til venstre skal forankres og styrkes.

SAP’s forretningsudvalg, 23. november 2001