Undertrykte af alle slags - foren Jer!
Det er desværre en gammel sandhed, at undertrykkelse og diskrimination ikke i sig selv gør dem, som det går ud over, mere tolerante og solidariske overfor andre undertrykte og diskriminerede.
Et klassisk eksempel er fagbevægelsen. Da de første fagforeninger begyndte at blive etableret i anden halvdel af 1800-tallet havde det mest karakter af standsforeninger for faglærte arbejdere. Her var ikke plads til de ufaglærte. De måtte organisere deres egne fagforeninger. Naturligvis kun for de ufaglærte mænd. Kvinderne, dem var der ikke plads til. Så måtte kvinderne etablere deres eget Kvindeligt Arbejderforbund. Og sådan gik det til, at vi den dag i dag kan have tre forskellige faglige organisationer på samme arbejdsplads: én for de faglærte, én for de ufaglærte mænd og én for de ufaglærte kvinder. Og læredrengene? De skal bare holde deres kæft og hente øl til svendene!
Mange andre eksempler kunne gives: Hvide amerikanske arbejdere, som deltager i undertrykkelsen af sorte amerikanske arbejdere. Nordirske protestantiske arbejdere, som deltager i undertrykkelsen af nordirske katolske arbejdere. Fattige tyrkere, som deltager i undertrykkelsen af fattige kurdere i Tyrkiet. Og så videre.
Et aktuelt eksempel oplevede vi for nylig den 19. august - hvor en gruppe unge 2. generationsindvandrere på Nørrebro gik til angreb med sten og flasker på årets Mermaid Parade for bøsser og lesbiskes rettigheder. Det kan dårligt være mere tåbeligt. En gruppe af de mest udstødte i det danske samfund går fysisk til angreb på en gruppe, som tilhører de mest diskriminerede. Og det er vel at mærke ikke et enkeltstående tilfælde.
Inden for de senere år er der rapporteret om talrige eksempler på, at unge indvandrere har chikaneret og overfaldet homoseksuelle. Nu er der intet belæg for at sætte lighedstegn mellem indvandrere/flygtninge og homofobi. Det blev også understreget af de protestudtalelser mod angrebet på Mermaid Parade, som en række indvandrerorganisationer udsendte. Der er heller intet belæg for at sætte lighedstegn mellem etniske danskere og så tolerance overfor bøsser og lesbiske. Det ved vi kun alt for godt fra den diskrimination, som altid har foregået i det danske samfund. Og så ved vi det i øvrigt også fra den totale mangel på anstændighed som den meget danske Udlændingestyrelse udviser, når den afviser asylansøgere, som netop er flygtet fra den undertrykkelse, som de som homoseksuelle har været udsat for i deres hjemland, f.eks. Iran.
Men det ændrer ikke ved, at der er alvorlige problemer med grupper af unge med indvandrerbaggrund, som kommer fra meget mandsdominerede kulturer, hvor kvindefrigørelse er en by i Kuwait, og hvor religiøs solformørkelse lægger en alvorlig dæmper på et humanistisk menneskesyn.
En central opgave for venstrefløjen i Danmark er at sejle op mod det fremmedhad og den diskrimination af de etniske minoriteter, som desværre er blevet en del af hverdagen. Men det må aldrig føre til at vi lukker øjnene, når grupper af etniske minoriteter begår overgreb mod andre, f.eks. homoseksuelle. Venstrefløjens opgave må tværtimod være aktivt at bekæmpe enhver diskrimination og ethvert overgreb. Vi må systematisk og vedholdende insistere på, at alle udstødte og diskriminerede har en interesse i at stå sammen og kæmpe sammen for et samfund byggende på ligeret og respekt.
Skulle den holdning føre til, at venstrefløjen kommer i konfrontation med grupper af udstødte, så er den konfrontation nødvendig at tage.
For som salig Karl Marx sagde: Kun dem, som ikke undertrykker andre, kan blive frie!
SAP’s Forretningsudvalg den 31.8.01