Længere barselsorlov

SAP topside

De kommende folketings- og kommunalvalg har medført en sand regn af forslag til mulig udvidelse af barselsorlov.

Socialdemokratiets nuværende forslag ser på overfladen ganske lovende ud.

Den nuværende ret til
      barselsorlov på 4 uger før og 26 uger efter fødslen
suppleret med retten til en børnepasningsorlov på 26 uger
foreslås erstattet af en
barselsorlov på 4 uger før og 42 uger efter fødslen samtidig med at
retten til børnepasningsorlov falder til 12 uger

Og der røres ikke ved muligheden for at man med sin arbejdsgiver kan aftale en yderligere børnepasningsorlov på op til 26 uger.

Da man desuden under barselsorloven skal have ret til fulde dagpenge i flere uger end før mens antallet af uger til børnepasningsorlov på 60% af dagpengene falder, så ser det jo ud som om at familiens økonomi kunne komme til at se bedre ud.

At være på barsels- eller børnepasningsorlov er dog stadig en økonomisk bét for mange på arbejdsmarkedet. Der er et indtægtstab ved at gå fra arbejdsløn til dagpenge. Der er stadigt store grupper af privat ansatte, der ikke har overenskomstaftaler med fuld løn under barsel.

Oven i den lavere månedlige indtægt skal også lægges en lavere ferieløn året efter og en lavere eller helt bortfalden indbetaling til pensionsordninger.

Derfor er det foruden spørgsmålet om antal orlovsuger lige så nødvendigt at tage fat på etableringen af en central barselsorlovsfond, der kan sikre fuld løn under barselsorloven til både mænd og kvinder.

En forlængelse af barselsorloven (til 52 uger) må nødvendigvis tage højde for fordelingen mellem mænd og kvinder. Allerede i dag er det et åbenlyst problem, at det i overvældende grad er mødrene, der gør brug af såvel barsels- som børnepasningsorlov. Og det er kraftigt medvirkende til, at mange kvinder har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet – med følger for løn og karrieremuligheder.

Derfor kommer vi ikke uden om at forbeholde en del af orloven til fædrene (f.eks. 13 ud af 52 uger). Erfaringerne fra Sverige viser, at indførelsen af en sådan fordeling faktisk har betydet, at ca. 80 % af fædrene gør brug af deres orlovsret. Vel at mærke på trods af, at de får en betragtelig indtægtsnedgang. At give fædrene denne ret har vist sig at give dem et meget stærkere udgangspunkt for at kræve retten overholdt af deres arbejdsgiver. Derfor er det et nødvendigt skridt mod ligestilling på arbejdsmarkedet at give fædrene denne ret.

For at flere fædre benytter sig af muligheden skal først og fremmest økonomien bringes i orden. Først når alle får fuld løn under barsel kan vi sikre, at det ikke bliver "for dyrt" for nogle at gøre brug af den fulde ret til barselsorlov.

Desuden skal forældrene have mulighed for at have orlov på samme tid og/eller på deltid at supplere hinanden. Det vil skabe en større fleksibilitet og flere valgmuligheder.

Men der skal også tages fat på spørgsmålet om det tab af karriere og faglig udvikling en lang orlov kan give. Mange familier får 2-3 børn inden for en kort årerække, og ikke mindst kvinder kan mærke det i deres karriereforløb.

Derfor skal mulighederne for forældrenes genindtræden på arbejdsmarkedet efter orlov forbedres. Der skal være tilbud under voksen- og efteruddannelser og de faglige organisationer om korte kurser, som kan genopfriske og forny deltagernes færdigheder. Det ville være spændende hvis medarbejdere kommer tilbage fra deres orlov med ny viden til virksomhederne. Og samtidig skal der sikres deltids-pasningsordninger, så den sidste del af barsels- og børneorloven kan bruges til sådanne kurser.

Hvis forældrene tvinges til at gå hjemme hele orlovsperioden fordi der ikke er en vuggestueplads at få, så indskrænkes forældrenes valgfrihed klart. For der vil fortsat være mange forældre, der af økonomiske eller karrieremæssige årsager vælger at vende tilbage til arbejdspladsen efter kortere tid end 52 uger. Og den mulighed skal de fortsat have.

Derfor skal der holdes fast i pladsgarantien til børn fra 6 måneders alderen. Og personalenormeringer i vuggestuer skal bringes tilbage til et niveau, hvor forældrene føler sig trygge ved at sende deres lille ny i institution.

Vi siger:

 

SAP's forretningsudvalg, 24. august 2001