Farum kommune er med jævne mellemrum guf for avisernes overskrifter, og der ligger som regel en undertone af, at "ham Brixtofte kan sgu det med at styre en kommune". Der er næppe heller tvivl om, at det lokale erhvervsliv (læs: kapitalisterne) nyder godt af Brixtoftes tankegang, og ikke mindst, at han ikke har langt fra tanke til handling.

Lad os tage nogle eksempler:

Farum var en af de første kommuner, som udliciterede alt hvad der kunne udliciteres af kommunale opgaver, og alt det der med de ansattes rettigheder skulle ikke lægge hindringer i vejen.

F.eks. da kommunens drift og vedligeholdelsesopgaver blev udliciteret til Jydsk Rengøring i 1989. Brixtofte kaldte simpelthen de ansatte i kommunens driftafdeling til møde, hvor han udleverede en seddel med alle 37 navne på. De der var over linien, havde fortsat arbejde. De, der var under, var opsagt, og kunne søge deres gamle job hos Jydsk Rengøring, sagde han til dem. At virksomheds-overdragelsesloven fastslår, at personalet ved en sådan udlicitering skal følge med på den hidtidige overenskomsts betingelser, interesserer ikke en driftig mand som Peter Brixtofte.

En anden udliciteringssag, som sætter Brixtoftes tankegang i relief, er at Farum også har udliciteret kommunens miljøtilsyn til et privat konsulentfirma (Deloite & Touche, som i øvrigt også står for en del af skatterevisionen). Om det overhovedet er lovligt står endnu hen i det uvisse, men det viser i hvert fald, at kommunen ser med "liberale" øjne på kontrollen med virksomhedernes miljøforhold. Det har vi jo også set et godt eksempel på, med de aktuelle problemer ved bygningen af ungdomsboliger.

Nu nøjes Brixtofte ikke med at udlicitere den kommunale drift. Han er gået skridtet videre med et omfattende udsalg af kommunale ejendomme og anlæg, som kloaknettet, rensningsanlæg, kulturcentret og skoler. Ja selv rådhuset er solgt. Det er blevet skruet sammen med en lejeaftale med finansieringsinstituttet, FIH. Samtidigt har kommunen fået millionlån, der bl.a. er basis for de store investeringer i Farum Arena og Marinaen. Det eneste problem er, at kommunens økonomi dermed er blevet placeret solidt i kviksand, hvor folk med forstand på den slags siger, at konstruktionen bryder sammen i 2007. Så kommer skatteyderne i Farum til at betale – men den tid den sorg, som forretningsmanden Brixtofte vil sige det.

Farum kommunes aktiveringspolitik er et kapitel for sig. Aktiveringen af kommunens kontanthjælpsmodtagere sker ud fra devicen, at folk skal arbejde for at ha´ ret til kontanthjælpen. Det er sat i system, hvor omdrejningspunktet er Farum Produktionshus med den enevældige beskæftigelseskonsulent, Lars Bjerregård, i spidsen. Beskæftigelseskonsulent er måske så meget sagt om en person, hvis væsentligste forudsætninger er en karriere som selvstændig vognmand, et medlemskab af Venstre og et indgående kendskab til de lokale virksomhedsejere. Faktisk er Lars Bjerregård ikke normalt ansat, men hyret som leder af et konsulentfirma. Det giver ham selvsagt en væsentligt højere løn, og sikrer samtidigt Brixtofte, at hans politik bliver udført 100 % loyalt.

Det mest interessante er imidlertid, at aktiveringen i Farum for det meste består i, at kontanthjælpsmodtagerne udlånes til forefaldende arbejdsopgaver på de lokale virksomheder, og hvis de ikke er istand til at magte den slags arbejde, bliver de sat til at pakke sutter, fuglefrø mv. i selve produktionshuset. Det er altså ikke for ingen ting, at Brixtoftes kommune og erhvervslivet har et godt forhold til hinanden.

Farum boldklub er et kapitel for sig. Formanden for klubben hedder såmænd Peter Brixtofte, og som formand har han benyttet sig af alle forhåndenværende midler til at promovere kommunen og sig selv gennem sporten. Man behøver bare at tænke på planerne om et Team Danmark center i Farum, som kan tiltrække de bedste sportsudøvere, eller på bygningen af det Parken-lignende sportscenter, Farum Arena.

Rygtet vil vide, at Brixtofte i et fly mellem København og Ålborg i april 1999 faldt i snak med direktøren for benzinselskabet Metax. Under flyturen spørger Brixtofte direktøren, om Metax kunne tænke sig at sponsorere Farum Boldklub. Metax direktør svarer, at de kun sponsorere i byer, hvor der er Metax benzinstationer. Men det er ikke noget problem, når boldklubformanden også er borgmester. I august 1999 får Metax efter en lynhurtig behandling, uden om plan og miljøudvalget, dispensation til at bygge, og Farum får sin femte benzinstation.

Et andet eksempel på sammenblanding af interesser er, at Farum Boldklub har overtaget driften af en fritids- og en ungdomsklub i kommunen – måske kan der rekruteres nye talenter til boldklubben ad den vej.

Endeligt skal det ikke glemmes, at Brixtofte heller ikke har set sig for god til at gøre brug af illegal arbejdskraft (som ikke fik løn), da der blev ansat to Lithauere i klubbens restaurant. I øvrigt en gang lusk, som også Brixtoftes højre hånd, Flemming Oppfeldt, praktiserede, da hans hus skulle renoveres. Her var det blot polakker, der arbejdede illegalt med tagarbejde for 35 kr. i timen.

Vi kunne fortsætte med flere historier. Men pointen er ikke til at tage fejl af. Brixtoftes imperium i Farum bygger på et intimt samarbejde mellem politikere og erhvervsledere. Og taberne i spillet er de tvangsaktiverede, der sendes på slavearbejde, de kommunalt ansatte der rammes af udliciteringerne, og i sidste ende dem, der om nogle år kommer til at betale ekstraregninger over kommuneskatten.