Torturbødlen på vej

I næste uge ankommer torturbødlen Carmi Gillon til Danmark. Som en af sine første ambassadøropgave vil han gøre Århus Festuge ekstra festlig ved sin tilstedeværelse.

Men både i Århus og andre steder vil han blive mødt med protester og politianmeldelser. Nu skal konsekvenserne af sommerens store debatemne drages.

Højrefløjen og ikke mindst Israels venner i Danmark har gjort, hvad de kunne for at komme Gillon til hjælp. De fleste har ikke direkte forsvaret hans tortur, men har i stedet forsøgt at bane vejen for ham ved at angribe hans kritikere: Det er kun, fordi han er israeler, I er ude efter ham. Det hele er en anti-israelsk om ikke ligefrem antijødisk, antisemitisk hetz.

Metoden er ikke ukendt i Israel/Palæstina-debatten, hvor zionister – dvs. tilhængere af Israel som jødisk stat – gang på gang betjener sig af denne ringslutning for at forsvare en uforsvarlig sag:

- Israel har – pga. tidligere tiders jødeforfølgelse – ret til at eksistere, fordi jøderne har brug for deres egen stat.

- Alle jøder bør derfor forsvare Israels oprettelse og ret til at eksistere som en særlig jødisk stat, hvor palæstinensere er andenrangsborgere.

- Fordi Israel er en jødisk stat, som bør forsvares af alle jøder, er de, der systematisk kritiserer Israel, anti-jøder, antisemitiske – uanset at de retter deres kritik mod zionismen, og at de forsvarer jøder mod racistisk forfølgelse.

Enkelte har direkte forsvaret torturen. Ved at lægge "fysisk pres" på anholdte palæstinensere kan Israels myndigheder afsløre selvmordsbombemænd, inden de dræber uskyldige, lyder argumentationen. Tortur redder menneskeliv!

Overbevisende, hvis ikke det var fordi:

1) Israels politi og efterretningstjeneste bruger tortur på andre end dem, der – måske – kan afsløre et kommende terrorangreb.

2) Selv om Israel har et af verdens – i forhold til indbyggertal – største politi-, militær- og efterretningsapparater, kan torturbødlerne ikke vide, om de har fat i manden, der kan afsløre et terrorangreb, inden det finder sted. Hvor mange skal torteres for at nå frem til ham, der kender til aktionen?

3) Hvor går grænsen, hvis man først accepterer umenneskelig behandling af andre for at redde menneskeliv? Mindst én er allerede død, efter at Gillon havde udstukket torturordren.

Derfor skal Gillon udpeges, kritiseres, mødes af demonstrationer, politianmeldes og/eller smides ud af landet.

Når både Danmarks og Israels regeringer oven i købet har skrevet under på en Konvention, der forbyder tortur, skulle det være så meget desto mere simpelt, at manden ikke bare politianmeldes, men også dømmes.

Alt andet vil være om ikke overraskende så usædvanligt hyklerisk, også hvis Gillon reddes af det sidste halmstrå: hans diplomatisk immunitet. Sker det, kan vi vel forvente at se en hel ny skare af ambassadører, handelsattacheer, mm.: Pinochet, Milosevic, Kissinger, Sharon.

SAP’s forretningsudvalg, 10. august 2001