Pest og kapitalisme
I efteråret 1986 dør en hjemløs på en intensivafdeling i et sygehus i New York. Lad os
give ham et navn - Enrico Rico. Der er flere grunde til at Ernico Rico dør denne solrige
efterårsdag, klokken 10 om morgenen.
Kombinationen af fejlernæring og decideret underernæring er en del af grunden. En række
tidligere enten ubehandlede, underbehandlede eller fejlbehandlede sygdomme har ikke
forbedret Enricos odds.
Da Enrico blev indlagt på sygehus faldt valget naturligt på et af de offentlige
sygehuse. Et nedslidt, underbemandet og underforsynet sygehus.
Først på et sent tidspunkt bliver det lægelige personale klar over at Enrico er
inficeret med en multiresistent bakteriestamme.
Enrico bliver indlagt på intensiv i isolation og i timerne der følger bliver den moderne
medicinalindustris ypperligste frembringelser taget i brug. Men intet hjælper og Enrico
dør.
Denne sag er prototypen på de problemer der bliver stadig større.
I storbyerne, især i den tredje verden, er et umådeligt antal mennesker stuvet sammen
under dårlige hygiejniske forhold. Underernæring, fejlernæring og decideret sult
betyder mindre modstandsevne overfor infektion og sygdom.
Et underdimensioneret og nedslidt sundhedsvæsen betyder ikke alene at mange ikke blive
behandlet, men også at mange fejlbehandles. På grund af overforbrug og misbrug blive
billige og effektive medikamenter så som pencillin virkningsløse over for stadig flere
sygdomme. Dette gælder også andre tidligere effektive medikamenter. Flere og flere gamle
og velkendte sygdomme optræder nu i multiresistente varianter. Der findes nu varianter af
den bakterie, der forårsager turberkulose, der slet ikke kan behandles effektivt.
Eksemplerne bliver flere og stadig farligere.
Med globaliseringen følger også et rejse- og transportsystem, der forbinder mennesker
på tværs af verdenshave og kontinenter. Nu kan nye og farlige sygdomme blive spredt over
hele kontinenter, ja hele verden, på blot få uger. Livsfarlige sygdomme kan nu blive
spredt over store områder med katastrofale følger. Dette sætter også de fattige
massers sundhed og velstand på dagsorden, også for os i den rigere del af verden.
Kapitalismen har skabt et laboratorium for udvikling og udbredelse af smitsomme og
dødelige sygdomme, bestående af fattigdom, nedsat modstandsdygtighed, høj koncentration
af mennesker og en intens international trafik.
Denne udvikling stiller enorme krav til forskning i nye behandlingsmetoder. En
profitstyret medicinalindustri kan ikke løfte opgaven. Der er ingen profit i billig
medicin til de fattige og underprivilegerede især i den tredje verden. Der er ingen
profit i forebyggelse. Forebyggelse og sundhedsfremme forudsætter planlægning og
prioritering af fælles behov.
Og endelig skriger denne udvikling til himlen på kampen for menneskelige levevilkår,
over alt på denne lille klode. Mod fattigdommen, mod markedets udrangering af mennesker,
ja hele kontinenter.
- For vi lever i den samme verden!
SAP's forretningsudvalg, 3. august 2001