I dag tager en bus fyldt med unge aktivister af sted til Italien, for at mødes med unge fra hele Europa på Fjerde Internationales ungdomslejr og for sammen med dem at tage til modtopmøde mod G8 i Genova. Til Genova hvor 20.000 betjente, 17 helikoptere, 7 fly og 4 skibe, raketter, vandkanoner, tåregas foruden skjulte kameraer og diverse satellitudrustning venter os.
Hvorfor gør vi det dog?
G8 repræsenterer planetens stærkeste politiske og økonomiske magter. Gruppen består af verdens syv rigeste lande (USA, Canada, Japan, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien) samt Rusland. G8’s rolle er at samles og producere direktiver til WTO, IMF og Verdensbanken. Det er G8-landene, som har kontrol over våbenindustrien, medicinalindustrien og rumforskningen. Ifølge Globalized Resistance i Irland har G8-landene i år brugt sammenlagt 886 mia. til engagement i diverse krigsførelse. Til sammenligning har Verdenssundhedsorganisationen WHO brugt 6 mia. til deres formål.
G8 er en selvbestaltet magtelite, der opererer som kapitalens eksklusivklub, der arbejder bag lukkede døre. G8-gruppen har ingen demokratisk legitimitet og er ikke underlagt nogen demokratisk kontrol. Ikke desto mindre har G8 afgørende indflydelse på verdens udvikling.
Et af hovedtemaerne for G8-mødet i næste uge i Genova er optrapning af de hårde økonomiske krav for de fattige lande, som står i gæld til diverse banker og regeringer i vesten. En gæld, som allerede er betalt tilbage adskillige gange, og som fastholder de allerfattigste lande i total afhængighed. Et andet hovedtema er GATT's forslag om privatiseringer verden over, særligt uddannelsessystemet og sundhedssektoren er i sigtekornet. Altså nogle af de allermest vitale områder for almindelige mennesker verden over.
Det er almindelige mennesker verden over, som mærker konsekvenserne af den asociale neoliberalistiske globaliseringspolitik, som G8-landene dikterer; udlicitering og privatisering på bekostning af den offentlige sektor, fleksibilisering af arbejdsmarkedet med stigende job-usikkerhed og ulighed til følge, støtte og opbakning til multinationale selskaber, selvom de ødelægger miljøet og driver rovdrift på tredje verdens ressourcer.
Det er almindelige mennesker verden over, som må samle sig i protest og aktion mod udemokratiske magteliter som f.eks. G8. Som må samle sig for at kæmpe for en anden dagsorden for verdens udvikling.
Det er derfor, vi tager til Genova. Fordi vi ved, at over
100.000 andre aktivister fra hele verden venter os. Aktivister; almindelige
mennesker; fagforeningsfolk, feminister, antiracister, NGO'ere, miljøforkæmpere
etc.
Vi tager til Genova, selvom vi har hørt truslerne om repressalier af enhver
slags, selvom vi er nervøse og bange, selvom vi måske slet ikke får lov at
komme ind. Vi tager til Genova. For hvis først vi bliver hjemme af frygt, hvis
vi på forhånd opgiver vores ytrings- og forsamlingsfrihed, så svigter vi
demokratiet og vores pligt til at kæmpe for nogle af vores mest grundlæggende
rettigheder.
Det er derfor vi tager til Genova. På fredelig demokratisk vis vil vi deltage i den store folkelige demonstration, som finder sted lørdag eftermiddag. Vi vil som altid gå med sange, kampråb og gejst for fremtiden. Vi vil som altid gå utildækkede og genkendelige, så stadig flere vil genkende sig selv i os og måske selv gå med næste gang.
Og som altid vil vi vide, at hjemme fortsætter den hårde, spændende, lange, seje, nødvendige revolutionære kamp mod privatiseringer og fyringer, mod fremmedhad og social eksklusion, mod rovdrift og ødelæggelse af miljøet. Vi er en del af en lang historie, hvor mennesker altid har kæmpet mod undertrykkelse og uretfærdighed. Den slutter ikke her. Kampen fortsætter!
20. juli 2001, Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg.