"Det er jo pengene, der bestemmer," sagde en resignerende laborant fra et af de mejerier, som mejerikoncernen Arla Foods nu lukker. Hun var en af de 1.050 ansatte i koncernen, som vil blive fyret i løbet af de kommende år, 618 af dem i Danmark.

Koncernen vil koncentrere sin osteproduktion på mega-mejeriet i Taulov – med et bygningsareal på størrelse med tre fodboldbaner. Det er rationalisering, lyder det. Det er mere effektivt. Det er nødvendigt, hvis vi skal klare os i konkurrencen.

Ikke fordi forbrugerne skal forvente sig billigere priser. Koncentrationen, rationaliseringen og fyringerne er nødvendige for at garantere, at vi kan fastholde de nuværende lave priser, forklarer koncernen.

Vokse eller dø, sådan lyder recepten i en kapitalistisk økonomi. Det er pengene, der bestemmer, men nogle ganske bestemte penge: de, der optræder, på bundlinjen i årsregnskabet som overskud.

De penge, som 1.050 fyrede ansatte mister i indtægt, betemmer ikke noget. De penge, de ansatte skal bruge på at flytte, hvis de vil gøre sig håb om at være blandt dem, der skal nyansættes i Taulov, bestemmer heller ikke. Og de tusindvis af kroner, samfundet skal bruge på arbejdsløshedsunderstøttelse og omskoling tæller overhovedet ikke.

Som de fleste andre overflødige Arla-ansatte nøjedes den fyringstruede laborant med at resignere. Kun 18 mejerister fra Års gik hjem en dag for at tænke over situationen.

Men andre reagerer anderledes. IT-boblen er bristet, mobiltelefon-salget er gået i stået, og USA’s økonomi er på vej derned, hvor den japanske har befundet sig i 12 år – og resultatet er bl.a., at store europæiske virksomheder fyrer i bundter på tusinder.

I Frankrig har det i foråret været Danone, Marks & Spencer og et par flyselskaber. Men her har de fyrede ikke bare sukket opgivende. De ansatte i den britiske butikskæde har strejket og demonstreret både i Paris og i London.

Samtidig er et simpelt, men meget vidtgående krav, som har sit udspring i små revolutionære organisationer, bredt sig og er blevet genstand for en massebevægelse med demonstrationer. Selv det franske kommunistparti, der sidder i regering, har nu taget kravet op.

Kravet fik sit gennembrud, da Marks & Spencer samtidig med massefyringerne udbetalte over 25 milliarder kroner i aktie-udbytte. Det lyder: Lav en lov, der forbyder afskedigelser i overskudsgivende virksomheder!

Havde det været gældende lov i Danmark, var Arla ikke sluppet af sted med at fyre over 1.000 medarbejdere. Måske skulle nogen af mejerierne lukkes, måske skulle nogle ostemærker ikke produceres længere, men det havde været koncernens ansvar at sikre nye arbejdsopgaver til de medarbejdere, der var blevet overflødige. Det havde ikke kun været pengene, Arlas penge, som bestemte.

SAP’s forretningsudvalg, 29. juni 2001.