Moddemonstrationerne og modkonferencen i forbindelse med EU-topmødet i Gøteborg var en stor succes, med deltagelse af titustinder af mennesker og en betydelig politisk bredde, hvor 100 % EU-modstandere demonstrerede skulder ved skulder med folk, der arbejder for en reformering af EU-politiken, mod de mange udslag af den nyliberalistiske politik, på såvel europæisk som globalt plan.

I løbet af de 5 dage blev gennemført tre store og fredelige demonstrationer, med kulmination om lørdagen, hvor 30.000 mennesker fra en meget bred vifte af organisationer demonstrerede under parolerne: Nej til militarisering af EU – Nej til racisme og Fort Europa – Nej til grundlovsfæstning af den nyliberale politik i EMU – Gør ikke den offentlige sektor til handelsvare. Sideløbende kørte en modkonference med et utal af diskussioner om forskellige sider af den liberalistiske globalisering og modstanden mod den.

På trods af dette, blev billedet i offentligheden fuldstændigt overskygget af sammenstød og gadekampe mellem strømerne og nogle hundrede folk fra autonome miljøer rundt omkring i Europa.

Gøteborg blev på den måde til en slående illustration af modsætningen mellem opbygningen af en massebevægelse mod kapitalismens magthavere, og de sortklædte elitetropper, hvis politiske bevidsthed ikke rækker længere end til den næste brosten. Det er fuldstændigt rigtigt, at politiet provokerede og trådte de demokratiske rettigheder under fode – og hvem kan i øvrigt blive overrasket over det. Men det var lige så åbenlyst, at der i Gøteborg var en gruppe folk, som meget hurtigt lod sig provokere til at sætte gang i voldsspiralen, og dermed effektivt forhindrede en folkelig opbakning til vores projekt – ikke mindst blandt Gøteborgs indbyggere.

Vores succes blev vendt til fiasko af nogle få hundrede politiske fjolser. Venstrefløjens sejr blev vendt til en sejr for magthaverne og højrefløjen.

Det var voldsomt provokerende, da politiet torsdag omringede og ransagede Hvidtfelska Gymnasium, som bl.a. var hovedkvarter for demonstrationsledelsen i Gøteborgaktion 2001. Det var også provokerende, da politiet fredag formiddag ryddede en fredelig demonstration med hunde og heste. Det var skandaløst, at politiet fredag aften skød tre unge mennesker, hvoraf den ene måske dør af det. Det var politistatsmetoder, da 95 jyder blev tilbageholdt ved ankomsten til Gøteborg og forhindret i at deltage i den fredelige demonstration fredag aften. Det var et overgreb mod den personlige frihed, da ca. 1000 unge blev indespæret på Järntorget i 4 timer af en politiring lørdag aften. Og det var fuldstændigt urimeligt da politiets terrorkorps stormede Schillerska gymnasium med skarpladte automatvåben, angiveligt for at finde en bevæbnet tysk aktivist.

Men spørgsmålet er, om der overhovedet er sammenhæng mellem politiets provokationer og de formålsløse voldsaktioner. For en del af ballademagerne er konfrontation med politiet et mål i sig selv.

Uanset hvad vil den slags aktioner aldrig fremme den folkelige opbakning, og med hjælp fra den borgerlige presse blev der konkret tale om et voldsomt tilbageslag for vores side i klassekampen. Et af resultaterne er, at tusinder af mennesker simpelthen afholder sig fra at deltage i demonstrationerne, når der er udsigt til vold og ballade.

Ikke alene var der tale om et selvmål i Gøteborg. Det vil også medvirke til, at en yderligere optrapning af politiets og magthavernes angreb på de demokratiske rettigheder får en politisk opbakning fra befolkningsflertallet. Det har vi jo allerede kunne konstatere med den italienske regerings beslutning om at lægge en jernring omkring Genova, når G8 landene samles til topmøde i juni. Vi får simpelthen ikke lov til at demonstrere ved dette topmøde, uanset hvor fredelige vi er. Og i Belgien ved EU-topmødet næste år, har regeringen allerede annonceret, at politiet står klar med vandkanoner og hele baduljen.

Blandt alt det sludder, man har kunne læse i de svenske aviser, adskiller ét spørgsmål sig som relevant – "hvor længe endnu vil de fredelige demonstranter finde sig i at ballademagerne stjæler opmærksomheden?"

Svaret må være: Ikke længere! Med andre ord må vi planlægge vores demonstrationer og aktiviteter, i forbindelse med EU-topmøder mv., så der ikke bliver plads til, at individualistiske ballademagere kan boltre sig. Politiet skal fratages alle muligheder for at begrænse demonstrations- og ytringsfriheden – i hvert fald skal det være lysende klart, at de ikke har nogen gode grunde til det. Det kræver først og fremmest en omfattende organisering, med disciplinerede demonstrationsværn osv., og klare signaler om, hvilke aktiviteter vi står for, når der demonstreres. Når EU-topmødet afholdes i København i december 2002 skal den politiske og faglige venstrefløj være klar, og forberedelserne starter allerede nu.