A.P. Møller Gruppen har netop fremlagt sit resultat for sidste år. Resultatet var et rekordoverskud på 5,2 milliarder kroner, og samlet steg omsætningen betragteligt. Danmarks rigeste mand havde især succes med containerrederiet Maersk Sealand, der er A.P. Møllers største aktivitet. Aktionærerne i de to børsnoterede A.P. Møller-selskaber, D/S Svendborg og D/S af 1912, kan glæde sig til et aktieudbytte, der forhøjes med henholdsvis 45 procent og 30 procent. I alt 659 mil. kr. uddeles til aktionærer, alene fordi de besidder det rigtige aktiepapir.
Paradoksalt nok kan aktionærerne samtidig notere et kursfald på deres aktier på dagen for offentliggørelsen af regnskabet. Aktiemarkedet reagerede nemlig negativt – fordi man havde forventet et endnu større overskud!
Med i billedet hører, at det også går rigtig godt for A.P. Møllers olie-eventyr i Nordsøen. Her førte høje oliepriser, en høj dollarkurs og en øget produktion til et overskud på 3,2 mia. kroner. Sammen med nye fund betyder det, at olieselskaberne lugter endnu flere penge for fremtiden.
Bl.a. på grund af de danske skatteregler er det ikke penge, der kommer samfundet til gode. Rekordoverskuddet bør give anledning til at sætte fokus på den private indtjening på energi-ressourcerne i Nordsøen og kræve en radikal ændring af aftalen mellem staten og DUC (dvs. A.P. Møller, Shell og Texaco).
Det er bemærkelsesværdigt, at den danske stats andel af produktionsværdien er markant lavere end i Holland og Norge. I Holland ligger statens andel på hele 46% af produktionsværdien, i Norge på 31%, mens Danmark er nede på 23%.
Den danske nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 34% til 32% har betydet, at staten mister hen mod 300 mio. på Nordsøeventyret, og desuden er olieselskaberne fritaget for CO2-afgift.
Endelig har den såkaldte kulbrintebeskatning, der skulle træde i funktion ved meget høje oliepriser, aldrig fungeret efter hensigten. Ordningen er rent narreværk!
Gennem utallige fradragsmuligheder og modregninger af udgifter i forhold til indtægter på et senere tidspunkt kan DUC langt hen ad vejen selv bestemme, hvor meget de vil aflevere til statskassen.
Dertil kommer, at A.P. Møller konsekvent har overskredet fristerne for aflevering af arealer i Nordsøen.
Men samtidig har staten gradvist etableret sin egen efterforskning og produktion gennem DONG. Dermed er alle argumenter for A.P. Møllers særstatus forsvundet, samtidig med at vi nærmer os år 2012, hvor eneretsbevillingen udløber.
Den danske stat, og dermed i princippet hele den danske befolkning, ejer værdierne i undergrunden. Det bemærkelsesværdige ved dette udsagn er, at det kommer fra Det økonomiske Råd i dets rapport fra december 1999:
Vi er helt enige. Derfor bør hele energiproduktionen i Nordsøen nationaliseres. Det overskud, den kan frembringe, må bruges til sociale og solidariske forbedringer for samfundets svageste – i stedet for at forgylde rige aktionærer. Indtil det sker er der brug for at presse så meget ud af A.P. Møllers og de andre olieselskabers profitter som muligt.
SAP’s forretningsudvalg den 23.3.01