Hvor er det godt, at regeringen har nogle eksperter, der har forstand på tal.

Hvis der f.eks. var nogen, der skulle mene, at over 3 mia. kr. alene til nye og større motorveje er en temmelig stor udgift for det danske samfund – så har trafikminister Jakob Buksti heldigvis nogle regnedrenge, der har kunnet dokumentere det modsatte med nogle helt objektive beregninger:

Hvis hver privatbilist sættes til 60 kr. i timen for sparet køretid og 90 kr. i timen for sparet kø-tid - og erhvervsbilister til hhv. 240 kr. og 360 kr. – så vil vi faktisk have tjent styrtende mange penge på den nye asfalt i løbet af bare 50 år…

Det samme regnestykke kan selvfølgelig ikke laves for tog- eller bustrafik. Hvis der blev investeret et tilsvarende beløb i tog og busser, ville det samfundsmæssige regnskab se fundamentalt anderledes ud.

Når folk sidder i togene og venter på, at sporet skal blive ledigt – så arbejder de jo: læser, skriver, snakker i mobiltelefon osv. Altså ville det give et betydeligt arbejdstidstab, hvis togene bare kørte.

Værre endnu med tabet på buspassagererne, hvis busserne ikke skulle være overfyldte. Hvad f.eks. med de uendelige mængder af gamle mennesker, der skulle have formuer til fysioterapi, hvis ikke de fik lavet deres stræk- og kravle-øvelser i busser uden ledige siddepladser?

I det hele taget er problemstillingerne i den kollektive transport i byerne anderledes. Situationen er jo overvejende den, at det kun er den fattigste del af befolkningen, der bruger den. Og det er tilfældigvis blandt andet dem, som samfundet i forvejen bruger store summer på at tvangsaktivere. Tænk så på, hvad det ville koste, hvis denne persongruppe yderligere skulle tvangsaktiveres i den periode, vi evt. kunne nedbringe deres transporttid med!

Dertil kommer store tab i det private erhvervsliv, hvis busserne og togene kom til tiden (eller endda hyppigere). Det ville ramme ikke bare pølsevogne og kiosker, men også en lang række regulære forretninger i nærheden af stationer og busstoppesteder, hvis der pludselig ikke længere var indlagt naturlige, lange ophold her for et stort antal mennesker hver dag.

Nu er penge jo ikke alt. Så en eller anden miljøfreak har spurgt miljøministeren, om der da ikke ville være en miljøgevinst ved at investere milliarderne i kollektiv trafik i stedet?

Heldigvis har Svend Auken også nogle regnedrenge. Og ud fra en helt videnskabelig analyse har disse regnet sig frem til, at de nye og bredere motorveje omkring og til København vil betyde en kolossal miljøforbedring. CO2-udslippet vil blive dramatisk reduceret, når tusinder og atter tusinder af biler ikke længere skal holde i lange køer med tændt motor i timevis, mens de venter på at snegle sig videre.

En nøgtern beregning af miljøkonsekvenserne ved kollektive trafikforbedringer ville se anderledes sort ud. Hvis vi f.eks. fordoblede antallet af busser, kan ethvert barn regne ud, at hver bus kører rundt med halvt så mange passagerer. Men de halvtomme busser sviner næsten lige så meget som de fulde. Ergo ville CO2-udslippet blive fordoblet.

Den samme fare for, at de nye investeringer ikke bliver udnyttet, optræder ikke ved investeringer i nye indfaldsmotorveje. Tag blot Lyngbyvejen som eksempel. Gang på gang er der blevet investeret i udvidelser, flere spor på flere strækninger. Og hver gang har investeringen været en sikker succes. Så stor har succesen været, at efter blot et år eller to har tusinder, atter tusinder og endnu flere tusinder af biler igen skullet holde i lange køer med tændt motor i timevis, mens de ventede på at snegle sig videre.

Men dét har der heldigvis hver gang kunnet udregnes en samfundsøkonomisk og miljømæssigt overordentlig gunstig løsning på…