I december 1997 bragte tidsskriftet Le Monde Diplomatique et opråb fra chefredaktøren Ignacio Ramonet. Under indtryk af den økonomiske og sociale krise i Sydøstasien, som spekulanterne havde udløst, opfordrede han til en bevægelse for indgreb mod finansmarkedernes diktatur.

Finanskrisen bredte sig videre, men det gjorde også tanken om et organiseret folkeligt modspil. Tre år senere findes ATTAC - bevægelsen for en samfundsskat på de finansielle transaktioner – i 20 lande: Argentina, Belgien, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Cameroun, Luxembourg, Marokko, Østrig, Portugal, Québec, Sverige, Tunesien og snart Chile.

Frankrig, hvor det hele startede har det største og mest forgrenede netværk i ATTAC, med i alt 27.000 betalende medlemmer og 130 lokalgrupper.

Nu er ATTAC også på vej til Danmark. Dagbladet Information har indkaldt til et debatmøde den 24. februar om lanceringen af ATTAC i Danmark. Socialistisk Arbejderparti hilser dannelsen af en dansk ATTAC-afdeling velkommen, ligesom at vi vil arbejde for bevægelsens spredning i resten af verden.

I platformen for den internationale ATTAC-bevægelse (se Socialistisk Information nr. 150) kræves en demokratisk kontrol over finansmarkederne og deres institutioner. Blandt de midler som bevægelsen peger på er den såkaldte Tobin-skat, der er en skat på alle spekulative valuta-transaktioner. Overskuddet skal bruges til at bekæmpe fattigdom og ulighed, for uddannelse og sundhed.

Vi opfatter det som meget positivt, at denne bevægelse vokser og spreder sig. Den nyliberale politik med åbning for en barbarisk og ukontrolleret global kapitalisme, bliver præsenteret som den eneste mulighed af politikere og institutioner. Derfor er der behov for bevægelser, der kritiserer denne politik og kræver, at udviklingen går i den modsatte retning.

SAPs holdning er, at ATTAC i Danmark skal fastholde den grundlæggende kritik af den kapitalistiske globalisering, men derudover skal det være en bred bevægelse. Det er også afgørende, at ATTAC også i Danmark bliver en aktivistisk bevægelse, der kan mobilisere på gaden. ATTAC Frankrig viste et godt eksempel, ved at være en af de vigtigste organisationer i demonstrationerne ved EU-topmødet i Nice i december 2000.

Netop spørgsmålet om EU risikerer at give problemer, når en dansk afdeling skal søsættes. Blandt de kræfter, der har udtrykt interesse for at indgå, er Juni-bevægelsen og Nyt Europa. Niels I. Meyer fra Juni-bevægelsen argumenterede i Information den 4. januar for, at et dansk ATTAC må afklare sit forhold til EU. Men det kan give problemer, når andre, som Nyt Europa opfatter EU som et muligt redskab til at kontrolle finanskapitalen.

I SAP er vi ikke i tvivl om, at EU klart har som sit formål at lette forholdene for finansielle transaktioner. Vi har ingen illusioner om, at EU kan ændres til at tjene det modsatte formål. Vi har den opfattelse, at en kamp for kontrol med finanskapitalen, også vil være en kamp mod EU. Men alligevel mener vi, at det er vigtigt, at ATTAC både kan rumme dem, der har illusioner om EU og dem, der EU-modstandere. Et forsøg på at fastlægge ATTAC Danmarks grundlag på den ene eller andet synspunkt, vil sandsynligvis drukne stiftelsen af ATTAC i en lang diskussion mellem EU-tilhængere og modstandere. Det vil i så fald ske på bekostning af udvikling af organisationen og dens aktiviteter.

I de øvrige lande har ATTAC heller ikke taget stilling for eller imod EU som sådan. Derimod er ATTAC i Frankrig op til Nice-topmødet kommet med kritik af EU´s politik. SAP mener, at ATTAC i Danmark på samme måde kan kritisere EU´s politik og kræve, at der bliver ført en anden politik, uden at tage stilling til, hvem der kan og vil gennemføre denne politik.