De studerende i restaurationsbranchen - jaget vildt hele året
RBF, Restaurationsbranchens Forbund, er chokerede. "Først tænkte jeg at halvdelen måtte være løgn. Men hvis blot halvdelen var sandt, var det rigeligt til at gå ind i sagen". Sådan fortalte gruppeformand Erik Andersen om sin første reaktion, da de ansatte på restauranten Peder Oxe i København – alle kvinder, alle unge, og de fleste studerende – kom og fortalte om deres horrible arbejdsvilkår. Livsfarlige trapper, rengøring af tilsluttede køleskabe stående i vand til knæene med elektriske chok til følge, inddragelse af drikkepenge for at dække underskud. Og meget mere af samme skuffe.
Efterfølgende har det vist sig at alt var sandt – forholdene var så forfærdelige, som de ansatte forklarede og diverse sager er nu ved at blive startet. Inklusive sager om uberettigede fyringer og chikane af de medarbejdere, der er stået frem.
Men selvom sagen fra Peder Oxe er ekstrem, er den desværre ikke enestående. De fleste, der har været ansat som ufaglærte i restaurationsbranchen, kan berette om tilsvarende episoder, rækkende fra underbetaling og manglende vagtskemaer over farlige arbejdsforhold til chikane – ofte også sexuel. Det, der er det interessante i denne sag er derfor, hvordan det i den grad kan komme bag på fagforeningen at disse ting sker.
Særligt restaurationsbranchen er et oplagt sted for de studerende, der har brug for at supplere en alt for lille SU. Det er ofte nemt at komme ind uden forudsætninger, arbejdstiderne kolliderer sjældent med tidspunkter for forelæsninger og lign. og man kan nøjes med deltid.
Arbejdsgiverne i branchen har imidlertid ikke været sene til at udnytte den trangsituation de studerende står i. SU’en er for lille til at leve af – ergo er man nødt til at arbejde ekstra – ved siden af sit fuldtidsarbejde som studerende. Og arbejdet er den eneste alternative indtægtskilde. Der er ikke mulighed for øget SU, bistandshjælp eller dagpenge, hvis man mister sit arbejde. Derfor er de fleste studerende villige til at acceptere meget for at beholde arbejdet.
Og fagforeningen har i bedste fald været sløve i forhold til at tage udfordringen op. I nogle tilfælde har man direkte set fagforeningen modarbejde de studerende. De deltidsansatte studerende er blevet set som nassere, der ville undergrave faget, lønnen og arbejdsforholdene for de, der har tænkt sig at blive i faget. For nogle er målet ikke at sikre de ansatte ordnede forhold, men derimod at udskifte de ansatte.
Men derudover har fagforeningen i alt for høj grad stillet sig tilfreds med at organisere de, der er fastansatte – og i øvrigt ansat et sted med overenskomst. Det betyder at en stor del af branchen fungerer som et sort marked, uden overenskomster. Hvilket i et land som Danmark, hvor meget er overladt til arbejdsmarkedets parter i stedet for lovgivning, vil sige at det er fuldstændig ureguleret.
"Sommerfuglene", som er branchens navn for de, der kun er i faget i kortere tid for at tjene til en rejse eller under studierne, er der ikke rigtig nogen, der har interesseret sig for.
Og det er ikke kun et problem for sommerfuglene selv. På grund af deres særlige situation vil de ofte være parate til at acceptere urimelige løn- og arbejdsforhold – og dermed er de med til at undergrave vilkårene for alle andre.
Så både for alles skyld må man håbe – og kraftigt opfordre til – at RBF bruger denne sag – ikke blot til at få ryddet op på Peder Oxe, men til at få lagt en strategi for, hvordan man kan skabe overenskomster, der tilgodeser både de faste og sommerfuglene. Første skridt er at anerkende de studerende som ligeværdige kolleger og holde op med at tro at de går væk, hvis man lukker øjnene.
SAP´s forretningsudvalg den 5. januar 2001