Kan man nu forstå det?

Når nu traktatændringerne i Nice skal sikre, at det rige EU åbner sig for det fattige Østeuropa, så de fattige befolkninger derfra kan få del i vores rigdom – er det så ikke lidt mærkeligt, for ikke at sige usmageligt, at socialister, der ynder at råbe "Styrk den internationale solidaritet", har så travlt med at spænde ben for processen? Er det virkelig blevet vigtigere for venstrefløjen at sikre Nyrups vetoret og de danske vælgere fire gange så stor indflydelse som de tyske, end at nedbryde det "sølvtæppe", der deler Europa?

Sådan er der garanteret mange fornuftige mennesker, der spørger sig selv i disse dage, hvor modsætningen mellem "åbningen for det fattige Østeuropa" og "nationale særinteresser" bliver præsenteret i hver eneste avis og i hver eneste nyhedsudsendelse i radio og TV.

Men en løgn bliver ikke til sandhed, bare fordi den bliver gentaget. Og myten om de ædle motiver for traktatændringerne er og bliver en løgn.

Traktatændringerne skal gøre Unionen mere beslutningsdygtig og handlekraftig end hidtil. Ikke først og fremmest på spørgsmål vedrørende det indre marked – her er vetoretten såmænd afskaffet for længe siden. Nej, det handler først og fremmest om at skabe rammer for en effektiv fælles politik på nye områder, aktuelt det sociale område og arbejdsmarkedsområdet, i anden runde formentlig skattepolitikken. Det er på disse områder, vetoretten skal afskaffes.

Motiverne bag dette er alt andet end ædel bekymring for de fattige i Øst.

Helt akut drejer det sig om euroens kurs. Euroen savner troværdighed, fordi der ikke er en statsmagt bag den, som på samtlige væsentlige områder kan styre den politiske og økonomiske kurs i EU. Nice-traktaten skal tage nogle vigtige skridt i denne retning – først og fremmest skal vetorettens afskaffelse åbne for at EU kan lave lovgivning ved flertalsafgørelser på stadigt flere områder.

Mere overordnet er målet at flytte de væsentligste beslutninger om "velfærdssamfundets kerneområder" over i EU’s overstatslige regi. Så kan man på europæisk plan sætte turbo på den nyliberalistiske "modernisering", der allerede er i gang i medlemslandene: mere privatisering, udlicitering, brugerbetaling osv. En "modernisering", der gavner kapitalen, men går ud over arbejderklassen og de fattige. Det vil utvivlsomt lette denne proces, at beslutningerne tages så langt væk fra den folkelige modstand som muligt – og uden fare for at befolkningen i et enkelt land kan presse deres regering til at stoppe hele processen.

Set med disse briller er det jo ikke så mærkeligt, at venstrefløjen vil stoppe Nice-traktaten!

- Men er det nu ikke bare hjernespind, ondskabsfuld bagtalelse uden hold i virkeligheden? Hvad kan man egentlig vide om "de sande motiver", når politikerne selv og hele pressen siger noget andet?

Det kniber måske med beviserne. Men der er mange ting, der tyder i den retning:

Man kan f.eks. konstatere, at planerne om en afskaffelse af vetoretten og udvidelsen af EU’s kompetenceområde har været på banen længe før og - også for nylig - helt uden sammenhæng med EU’s udvidelse mod øst.

Man kan konstatere, at EU-ledernes dybfølte bekymring for de fattige i Østeuropa hidtil har givet sig udslag i at kræve, at landene skar drastisk ned på deres sociale sikkerhedsnet, samtidig med at de skulle kaste hundredetusinder ud i arbejdsløshed.

Man kan konstatere, at optagelsen af de rigtigt fattige lande, som Bulgarien og Rumænien, er skudt ud i en fjern, fjern fremtid.

Og man kan konstatere, at EU-lederne overhovedet ikke er gået i gang med at løse den reelt største forhindring for overhovedet at påbegynde en udvidelse. Det er nemlig landbrugsstøtte-ordningen, der skal ændres på en måde, så polske landmænd ikke løber med hele EU’s kasse – og denne ændring afviser nogle sydeuropæiske lande totalt, fordi en sådan begrænsning også vil ramme deres smålandbrug hårdt. Men denne gordiske knude haster det åbenbart ikke så meget med at få løst…

- Alt dette taler imod, at de fattige østeuropæeres fremtid er drivkraften bag Nice. Derfor kræver det en særlig tillid til Romano Prodi, Poul Nyrup m.fl. at tage deres smukke ord for gode varer.

Denne tillid har vi ikke.

Foretningsudvalget for Socialistisk Arbejderparti, 8-dec-2000